Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

God sejr i AaB

 

Lørdag d. 31. august kl. 13.00

AaB - Jammerbugt FC: 1-4

 

Efter tre flotte sejre, skulle vi lørdag op mod AaB`s andethold. Det er altid svært at forberede sig mod et andethold, da det er svært at vide hvad de kommer med. Men da flere af vores spillere har en fortid i AaB, og da tre af deres spillere havde en fortid i JFC/JIF, var vi dog rimelig godt forberedte på, hvad der ville møde os.

Kampen startede med et fint pres fra vores side, og vi tilspillede os flere gode muligheder. Midtvejs i halvlegen fik vi bonus, da Søgård fik en lang fremlægning, som han sikkert sendte i mål. I slutningen af halvlegen kom AaB dog bedre med og de fik udlignet før pausen.

Anden halvleg fortsatte med et fint tryk og vi kom til mange afslutninger. Men hvad der lignede en rolig kamp blev pludselig forvandlet til et drama, da dommeren på mindre end 10 minutter gav ikke mindre end fem advarsler! Heldigvis fik vi kun den ene, og havde derfor en periode, hvor vi spillede 10 mod 7! Ved AaB`s advarsel nummer 2 fik vi samtidig straffespark, men i forbindelse med tumulten blev vores normale sparker Nicklas udvist, med en advarsel og derfor skulle der findes en ny sparker. Dette pres stod en af vores unge spillere Mads L. dog for, og bolden blev sikkert sparket i mål.

Lidt senere gjorde Lennart det til 3-1 efter en standartsituation og til sidst scorede Nicklas efter et glimrende bandespil med Leth. Opgøret sluttede i øvrigt med et rødt kort til en AaB-spiller, men på dette tidspunkt var kampen for længst afgjort.

Næste gang gælder det Frederikshavn, og bliver den vundet begynder det for alvor at se godt ud i toppen af rækken!

/Christian Grubert, U19 assistenttræner