Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

U19 M1 kom på pointtavlen

Søndag d. 22. april kl. 13.00.

 

AaB - Blokhus FC 1-1 (1-1)
19. min. 1-0 Thomas Albæk, Blokhus FC
24. min. 1-1 AaB

 

Dagens holdopstilling

Christoffer Sand, Rasmus Risum, Andreas Laursen, Jacob V. Nielsen, Mads Rosengren, Aske McKernan, Kenneth Møller, Christian Guldager, Thomas Kok, Anders Rosengren, Thomas Albæk, Simon Jensen og Christian Poulsen.

 

Efter en godkendt indsats mod AaB, fik Blokhus FC U19 det ene point med hjem. Der var tale om en god og velspillet U19 kamp med god tænding fra begge hold. Begge hold ville frem på banen, og gik til det sidste efter alle tre point.

Blokhus FC kommer foran i det 19 minut, da Jacob V. Nielsen serverer en sukker bold i dybden bag AaB’s bagkæde. Thomas Albæk udnytter flot chancen og scorer sikkert til 0-1.

AaB udligner fem minutter efter på en kommunikationsfejl mellem Andreas Laursen og Christoffer Sand i målet. En løs bold bliver slået bag vores 4-backkæde, hvor Laursen og Christoffer ikke rigtig kan blive enige om, hvem der skal gøre hvad. AaB angriberen kvitterer for tilliden og scorer til 1-1.

Blokhus FC i et langt højere gear end mod FC Djursland, og producerede gode muligheder for yderligere scoringer, som dog desværre udeblev.

1-1 er et retfærdigt resultat i en kamp, som bølger meget frem og tilbage. Begge hold har chancer til at afgøre kampen, men godt målmandsspil af begge målmænd forhindrer yderligere scoringer. Først har AaB’s målmand en super redning, mens Christoffer hiver en ligeså flot redning op af hatten sidst i kampen.

Hele holdet viser høj og flot moral, og der bliver arbejdet hårdt for at hente alle tre point, så det lover godt for de kommende kampe.

Næste kamp er hjemme lørdag d. 5. maj kl. 14:30, hvor Skovbakken kommer på besøg.