Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Ny sejr til U19M

Fredag d. 7. september 2012

 

Aalborg Chang – Blokhus FC: 0-1 (0-1)

Målscorer: Jesper Søgård

Holdopstilling:
Christoffer Sand, Mikkel H. Larsen, Lennart Pedersen, Simon Jensen, Thomas Albæk, Aske McKernan, Anders Rosengren, Emil Hansen, Christoffer Leth, Christian Guldager, Jesper Søgård, Nicklas Hamann, Mikkel Nymann og Mathias Dolmer.

 

Fredagens udebane kamp mod Aalborg Chang blev vundet med 0-1.

Kampen mod Aalborg Chang var efter trænerens mening en af de mere ”farlige” kampe i rækken. Chang er blevet rykket op fra A-rækken efter at Randers Freja har trukket sit hold. Chang er derfor udset til at være et af de hold man skal vinde over for at slutte i top 2, som giver adgang til den vigtige M1 række i foråret.

Den første time af opgøret gik alt som planlagt, Chang blev spillet ud af banen af et meget veloplagt Blokhus FC mandskab. God bevægelse og igen masser af gode kombinationer af holdet fører til rigtig mange store målchancer. Boldbesiddelsen er vel 80/20 i Blokhus FC favør den første time og Chang er holdt helt væk fra chancer. Men med manglende koncentration omkring  førsteberøringer og afslutninger, udebliver scoringerne.

Det enlige mål bliver scoret efter 12 minutters spil af Jesper Søgård. Emil Hansen fører bolden frem i banens midte og spiller den ud til Mikkel Larsen, der slår en hård flad aflevering på tværs mod bagerste stolpe, her dukker Jesper op og har let ved at bringe Blokhus FC i front.

De sidste 20 minutter af kampen falder Blokhus FC mandskabet helt fra hinanden, pasningsspillet er pist borte, et hav af fejlafleveringer  og derved mange mistede bolde. Med manglende parathed og motivation fra næsten hele holdet, er det pludselig Chang der får teten. Det tætteste Chang dog kommer på en udligning er et skud på undersiden af overliggeren kort før tid.

Fuldt fortjent får vi alle tre point med hjem, det havde været en katastrofe hvis vi havde smidt point i denne kamp. Vi må tage den første time med os, hvor vi virkelig spiller flot fodbold og skaber masser af målchancer. Vi skal simpelthen bare score på nogle af de mange chancer. Omvendt skal vi også tage med, at en fodbold kamp varer 2x45 minutter plus det løse. Hvis ikke man er klar i øverste etage, ja så får man problemer uanset hvem man møder i en M-række.

Næste opgave er tirsdag kl. 18, hvor holdet skal en tur til Hobro.

/ Kristian Vestergaard Nielsen