Facebook

Ærgerligt nederlag trods chancer

Fredag d. 24. maj kl. 18.30

 

Jammerbugt FC - VRI: 0-3 (0-1)

 

Fredag d. 24/5 skulle vi endelig spille vores første rigtige hjemmekamp mod VRI. Inden kampen var VRI isoleret i bunden med kun 1 point, og vi havde vundet den omvendte kamp med 4-0. De seneste kampe har dog vist at VRI er et hold på vej i fremgang og vi var godt klar over, at det ikke ville blive så nemt igen.

Kampen startede fornuftigt fra vores side. Vi havde bolden meget og der var en god tålmodighed i vores opspil. Desværre udeblev de helt store chancer, og midt i halvlegen slog VRI kontra og bragte sig foran med 1-0.

I anden halvleg var vi desværre ikke nær så tålmodige og spillet blev lidt rodet. Det blev ikke bedre af, at VRI scorede et lidt heldigt mål til 2-0. I iveren efter at komme tilbage på sporet fik vi desværre inden for kort tid to advarsler og kort efter blev der begået straffespark og dermed 3-0. I slutfasen blev der presset på for at komme tilbage i kampen og både Anders og Søgård var tæt på i flere omgange. Ind ville bolden dog ikke og vi måtte indkassere et skuffende nederlag.  Næste hjemmekamp er fredag mod AGF.

/Grubert