Facebook

1-2 nederlag i Brønshøj

Soeren_Kusk_evaluerer.jpg
17-09-2011

Et mål af Jeppe Østenkær var desværre ikke nok til at få point med hjem fra Brønshøj lørdag eftermiddag. Drengene i blåt måtte således se sig slået med 2-1.

Brønshøj Boldklub - Blokhus FC: 2-1 (1-0)
1-0 L. Fosgaard 40. min.
2-0 M. Ibenfeldt 67. min
2-1 J. Østenkær 78. min

Blokhus FC:
Simon Enevoldsen – Marc Pedersen (75. min. Casper Røjkjær), Andreas Damgaard, Jonas Westmark, Søren Reese – Jeppe Østenkær, Malthe Nygaard (65. min. Dustin Corea), Rasmus Østenkær, Peter Tranberg, Mads Severinsen – Christoffer Hansen (50. min. Nickolaj Thomsen).

Der blev ikke sparet på kræfterne fra Blokhus FC spillerne på Tingbjerg Idrætspark lørdag eftermiddag. En svær bane for udebanehold, men Blokhus FC formåede alligevel mod slutningen at få sat Brønshøj under pres. Hvepsene stak dog fra sig på hjemmebanen og kunne således trække sig sejrrigt ud af opgøret efter de 90 minutters fodbold.

I en første halvleg, hvor Brønshøj styrede det meste af spillet, sørgede Blokhus FC med godt defensivt spil for at forsvare eget mål på bedste vis. Dette holdt dog kun indtil kort før pausefløjtet, hvor Brønshøj efter en kontra kunne bringe sig i front med 1-0.

I 2. halvleg kom Blokhus FC mere ind i kampen, men efter en times spil var det igen hjemmeholdet, som fik bolden i netmaskerne til 2-0. Blokhus FC kom herefter stærkt igen og pressede de sidste 20 minutter Brønshøj i bund og fik tilspillet sig flere chancer. En af dem tilfaldt Jeppe Østenkær, som fik reduceret til 1-2. Trods et massivt Blokhus FC pres i slutminutterne blev det desværre ikke til en udligning, om Blokhus FC måtte tage fra Tingbjerg Idrætspark uden point trods en flot slutspurt i en hård og fysisk fight.

Nu gælder det lokalbraget mod Hobro IK på Jetsmark Stadion søndag d. 25. september kl. 13.00.