Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

1 point med hjem fra Fyn

Hummel_fodbold.jpg
22-09-2012

 

Næsby   -   Blokhus FC   2-2  (1-0)

1-0 Sandro Spasojevic  30. min

1-1 Richard Menjivar 61. min

2-1 Christoffer Hermansen  72. min

2-2 Emil Haucke  76. min

Tilskuere: 298

Holdopstilling:

Simon Enevoldsen - Jonas Westmark, Emil Haucke, Casper Nordström, Marc Pedersen - Kasper Knudsen, Richard Menjivar, Daniel Moth, Sune Gundersen, Mads Severinsen - Jan Rasmussen.

Bænk: Jens Erik Juul Larsen, Nick Svendsen, Kristian Glyø, Glenn Schreiber og Nickolaj Thomsen.

 

Der var blæst til vaskeægte topopgør, da Blokhus FC lørdag eftermiddag gæstede Næsby stadion i en kamp, hvor hjemmeholdet på forhånd var udråbt som knebne favoritter.  Det unge Blokhus FC hold gik dog sædvanen tro uimponeret til opgaven og matchede Næsby i en jævnbyrdig første halvleg, som dog krævede lidt taktiske justeringer undervejs.

- Overraskende nok overlader de bolden meget til os. Dog har vi nogle gennemspilsmæssige kvalitetsproblemer. Her kunne vi godt have gjort det bedre, hvor vi egentlig også taber nogle bolde i nogle situationer vi ikke burde. Derudover vælger vi at starte med at gå højt på dem, hvor de er gode til at spille sig ud af det første pres, for derefter at have gode muligheder for at skabe chancer og blive farlige. Dette gør, at vi derefter bliver lidt mere afventende på dem, efter at de får scoret, hvilket gjorde at de blev knap så farlige, forklarer Blokhus FC cheftræner Bo Zinck, som måtte se sit hold gå til pause bagud 0-1 på en scoring efter et hjørnespark. Det slog dog ikke Blokhus FC drengene ud af kurs, som kom stærkere ud til anden halvleg

- På trods af at vi egentlig spiller en meget fornuftig første halvleg, hvor vi sluttede godt af, står vi og er bagud ved pausen. Men vi kommer rigtig godt ud fra pausen, og gør det væsentligt bedre i 2. halvleg. Hvor vi er meget spilstyrende, og de i større grad er farlige på kontra. Vi får spillet noget rigtig godt kombinationsspil, der også fører til nogle gode gennemspillede angreb. Og på trods af at vi kommer bagud 2-1 viser drengene høj moral, og det sidste kvarter sidder vi egentlig meget tungt på. Det sidste kvarter, var vi faktisk overraskende meget ovenpå spillemæssigt og fysisk i forhold til Næsby, hvor vi også får smidt mange bolde ind i deres luftrum, forklarer Bo Zinck.

Blokhus FC viste således i 2. halvleg stor kampgejst og høj moral, og her lagde de pres på hjemmeholdet, og resultatet kom i form af en fortjent udligning efter 16 minutters spil på et mål af Richard Menjivar. Netop som kampen så ud til at være under kontrol, svarede Næsby 18 minutter før slutfløjt igen ved påny at bringe sig foran. Blokhus FC ville bare have point med fra denne svære topkamp på udebane, og blot fire minutter senere lå bolden igen bag Næsbys målmand, idet Emil Haucke scorede til slutresultatet 2-2. Et godkendt resultat, som Blokhus FC cheftræneren da også var tilfreds med.

- Overordnet set var det en stor præstation fra drengene, og det er dejligt at se at vores unge hold med så mange nye spillere, kan tage point på udebane mod et hold af Næsbys kaliber. Derudover var det godt med en masse selvtillid til holdet, og godt at komme tilbage to gange, efter at have været bagud på udebane. 

Nu gælder det pokalkampen onsdag d. 26. september mod Silkeborg IF inden det igen hedder 2. division vest lørdag d. 29. september, hvor FC Sydvest kommer på besøg.