Facebook

10 kampe uden nederlag!

Conor.jpg
09-10-2010

(Foto: Conor O´Brien viser forrygende form for tiden - 3 mål i 3 kampe)

 

Blokhus FC   -   FC Svendborg   2-0  (1-0)

1-0 Nickolaj Thomsen  37. min

2-0 Conor O´Brien  86. min

Tilskuere: 258

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Simon Rosenqvist, Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Kasper Stiller

Midtbane: Jeppe Østenkær, Malthe Nygaard, Peter Tranberg, Christian Overby

Angreb: Conor O´Brien, Nickolaj Thomsen

 

På bænken: Andreas Larsen, Mads Severinsen, Kasper Knudsen, Micky Malling Jensen

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC kom tilbage på sporet, da man på flotteste vis vandt 2-0 hjemme mod FC Svendborg. Sejren både kunne og burde have været størrer, men gæsternes 23-årige keeper Andreas Dyhr stod en fremragende kamp i Svendborg-målet.

Nickolaj Thomsen var tilbage i fuldt omfang på toppen, med Conor O´Brien liggende i en rolle lige bagved. Og makkerparret på top, fik vist lidt af hvert i dagens kamp. Både lækkerierne var der plads til, men også god nordjysk fight og vilje. Der var pres på gæsternes fra start af kampen, hvor håndbremsen var sluppet, og det gav FC Svendborg muligheder den anden vej. Den hyperfarlige Jesper Rasmussen voldte igen problemer i visse situationer i 1. halvleg, men ellers havde Andreas Damgaard godt fat i ham i dag. Iøvrigt anden hjemmekamp i træk hvor 192 cm høje Damgaard, stod over for en angriber der var mindst et halvt hoved højere.

Gæsterne som kom i rigtig god tid, havde taget en stor trup med til det fjerne Nordjylland, og de 4 timers bustur så ikke ud til at have været til besvær for FC Svendborg, som ved ankomsten hyggede sig i det sensommerlige vejr på stadions imponerende græstæppe, som andre misunder dybt og samtidig er yderst glade for at spille på. Stor ros skal lyde til kommunens folk for det fremragende arbejde.

Blokhus FC havde Muhammed Akinci ude med skade, mens Esben Sørensen også fortsat sidder ude med en fod-skade, der bliver ved med at drille højrebacken. På bænken var der i dag givet plads til 18-årige Kasper Knudsen fra U19 holdet, der på det seneste har imponeret, og fortjent igen fik chancen med divisionstruppen.

Efter chancer i begge af banen, var det hjemmeholdets gode pres der gav pote efter 37 minutter, da Nickolaj Thomsen fik drejet bolden i mål til 1-0. Det var helt som i "Gamle dage", og minderne og Thomsens mange tidligere mål, fik igen ny energi.

FC Svendborg kunne have scoret mindst en enkelt gang før pausen, da et indlæg fandt Jesper Rasmussens pande, som videredirigerede bolden for fødderne af en medspiller, der sparkede på stolpen helt uden for Simon Enevoldsens rækkevidde.

Men det var 1-0 ved pausen, og fuldt fortjent efter en halvleg, hvor spillerne blev klappet hele vejen i omklædningsrummet, af et meget tilfreds hjemmepublikum.

 

2. Halvleg gik i stå - Inden O´Briens afslutningsfyrværkeri

 

Spillerne fra Blokhus FC kom meget tidlidt ud fra pausen, og virkede mere end klar til at forsætte på den flotte første halvleg. Og bedst som dagens dommer Allan Staal fik fløjtet op til 2. halvleg, ja så var FC Svendborg igen under pres. To meget veloplagte kanter i Jeppe Østenkær og Christian Overby susede op og ned af linierne, og forsøgte med kreativitet fra alle leder og kanter.

Spillerne stod på det nærmeste i kø for at afslutte, og det hele blev lidt til noget klumpspil engang imellem, og der var næsten for mange spillere der ville noget ekstra. I rækkefølge kan nævnes chancerne til: Tranberg, O´Brien, Thomsen og Østenkær, plus alle de iøvrige situationer der blev farlige gang på gang. Men til at tage det værste pres, var gæsternes målmand Andreas Dyhr der fortjener stor ros for indsatsen.

Han kunne dog intet stille op da Conor O´Brien med 4 minutter tilbage på uret, sementerede dagens flotte indsats med målet til 2-0, og nærmest udspillede Svendborg forsvaret ene mand, med driblerne der ellers kun ses i spansk fodbold, inden han til sidst skød keeperen i sænk, som kun kunne ærgre sig, efter en ellers meget flot kamp fra ham.

Med sejren overtager Blokhus FC midlertidigt igen 1. pladsen i rækken, indtil resultatet af morgendagens kamp mellem Thisted FC og Brabrand kendes. Den kamp spilles søndag kl.13.00 i Thisted.

Blokhus FC byder velkommen til endnu en hjemmekamp allerede næste lørdag igen, når Otterup er gæster.