Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

18. december - Kasper Knudsen

18_dec_-_Kasper_Knudsen.jpg
18-12-2011

Af Thomas Jansen

I vores ”web-julekalender”, hvor du hver dag fra d. 1.-24. december kan lære en Blokhus FC spiller lidt bedre at kende, er vi i dag nået til 18. december og dermed nr. 18 Kasper Knudsen.

Du kan læs om blandt andet juletraditioner og forbilleder, mens hver spiller gennem ”det frie ord” også får mulighed for at lette sit hjerte med lige det der falder den enkelte ind.


18. december

Nr. 18 – Kasper Knudsen

Position: Kant / Angriber
Fødselsdag: 16. april 1992
Kampe / mål for BFC: 5 / 0


Mit 2011:

2011 blev året, hvor jeg desværre aldrig nåede at få fodboldstøvlerne på. Jeg var så uheldig at jeg tilbage i oktober 2010 pådrog mig en slem knæskade under en 2. holds kamp, og jeg har ikke siden været i stand til at vende tilbage på fodboldbanen. Den første melding jeg fik fra læge og fysioterapeut var umiddelbart positiv, da de blot mente der var tale om en kraftig forstuvning af knæet. De efterfølgende måneder gjorde det dog klart, at det var mere alvorligt og en scanning viste, at jeg desværre havde ødelagt menisken og overrevet mit forreste korsbånd.

Nu, to operationer senere, ser det endelig ud til at lystne og målet er at kunne starte op med resten af truppen efter nytår.


Mit forbillede:

Jeg har ikke ét decideret forbillede, men hvis jeg skal fremhæve en spiller, så må det være Messi. Det han er i stand til at udrette på en fodboldbane er ganske enkelt fantastisk. Det er hans hurtige antrit, blik for spillet og evne til at afgøre kampe på egen hånd, som jeg finder utrolig inspirerende.


Mine juletraditioner:

Julen bliver i år holdt sammen med familien, som den altid gør. Den bliver fejret med rigtig god mad (masser af det), dans og sang om juletræ og til slut bliver der selvfølgelig åbnet gaver. Julen er for mig en tid hvor det er muligt at koble af og hvor der er mulighed for at fokusere noget mere på det sociale med familie og venner.


Mit nytårsforsæt:

Mit nytårsforsæt er selvfølgelig at komme tilbage på fodboldbanen. Derudover håber jeg selvfølgelig også at jeg er i stand til at spille mig på holdkortet og forhåbentlig være med til at sikre os endnu et år i 1. division.


Mine 5 favoritter:

Livret: Mors lasagne.
Musik: Det er meget blandet.
Film: Jeg har ikke én yndlings film, men er derimod tosset med serien ”How I Met Your Mother”.
Fodboldklub/spiller: FC Barcelona / Lionel Messi.
Babe: Jessica Alba.


”Det frie ord”:

Jeg vil gerne ønske alle en glædelig jul og godt nytår, og så ses vi til et forhåbentlig fantastisk fodboldår 2012!!


Personlig sponsor for Kasper: