Facebook

19. december - Micky Malling Jensen

19_dec_-_Micky_Malling_Jensen.jpg
19-12-2011

Af Thomas Jansen

I vores ”web-julekalender”, hvor du hver dag fra d. 1.-24. december kan lære en Blokhus FC spiller lidt bedre at kende, er vi i dag nået til 19. december og dermed nr. 19 Micky Malling Jensen...

Du kan læse om blandt andet juletraditioner og forbilleder, mens hver spiller gennem ”det frie ord” også får mulighed for at lette sit hjerte med lige det der falder den enkelte ind.


19. december

Nr. 19 – Micky Malling Jensen

Position: Midtbane
Fødselsdag: 13. januar 1988
Kampe / mål for BFC: 47 / 7


Mit 2011:

Jeg har spillet på et serie 2 hold med et stort potentiale, hvor hver eneste spiller har haft noget at komme med. Vi har haft en fantastisk efterårssæson uden nederlag, hvilket har resulteret i en oprykning til serie 1. Det er et rigtig godt hold, som sagtens kan spille sig længere op igennem rækkerne. Kombinationen af en flok unge drenge der kæmper for hinanden og har lysten til at udvikle sig samt en engageret træner, har været den primære årsag til en flot efterårssæson. Samtidig skal det nævnes, at holdet var i blandt de mest scorende hold i Jylland i efterårssæsonen, hvilket er utrolig flot eftersom størstedelen af holdet var 1. års senior. Jeg håber at denne klynge af unge talenter vil holde sammen, og fortsætte deres udvikling, så er jeg sikker på at flere af dem nok skal få deres gennembrud på et højere plan.

Personligt har jeg fundet fodboldglæden igen igennem denne efterårssæson, og jeg vil gerne takke Bo Zinck for den måde han har hjulpet mig. Jeg har nydt, at spille under ham. Og det er jeg også sikker på, at de andre spillere har.

Udenfor fodboldbanen har mit 2011 været helt fantastisk. Jeg har snart færdiggjort min uddannelse til finansøkonom. Derudover har jeg oplevet en masse ting i form af skiferier, sommerferier, koncertrejser og sportsarrangementer.    


Mit forbillede:

Jeg ser meget op til min far, idet han er utrolig dygtig, og formår at have succes på rigtig mange områder. 
Derudover vil jeg gerne nævne Maria, jeg beundrer hendes måde at leve livet på. Hun er dygtig til, at kombinere hendes seriøse skolegang, hendes fritidsarbejde i Bilka og samtidig finde tid til både familie, venner og mig. Hun er dygtig til, at sætte realistiske målsætninger for sig selv, og de bliver gennemført hver gang.


Mine juletraditioner:

Jeg tilbringer dagene med de folk, der betyder mest for mig. Juleaften holdes i Sulsted sammen med min far, og så har det været lidt blandet hvem der ellers har deltaget. Sidste år var meget utraditionelt, da aftenen endte ud i en fest på højt niveau. Der sad vi fire mænd sammen, hvilket var utrolig hyggeligt. Den 25. december bliver brugt sammen med kammerater og kæresten. Denne dag betyder rigtig meget for mig.


Mit nytårsforsæt:

Det er at leve livet med højt humør.


Mine 5 favoritter:

Livret: Flæskesteg.
Musik: U2.
Film: Blinkende lygter.
Fodboldklub/spiller: FC Barcelona / Messi.
Babe: Maria.


”Det frie ord”:

Til sidst vil jeg gerne takke Ingolf for altid at være behjælpelig i klubben. Derudover vil jeg gerne takke Bo Zinck for en god efterårssæson, og jeg vil ligeledes ønske ham alt mulig held og lykke fremover.


Personlig sponsor for Micky: