Husk at sætte kryds i kalenderen onsdag d. 25/10 kl. 15.00, hvor vi spiller pokalkamp hjemme mod SønderjyskE fra Superligaen.

Facebook

2-årig kontrakt til Lasse Steffensen

LasseSteffensenweb.jpg
01-08-2017

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC’s unge og alsidige Lasse Steffensen har her kort før sæsonen skydes i gang sat sin signatur på to år mere i den blå trøje.

Lasse, der nærmest er vokset op i klubben, hvor også farmand havde en lang karriere på førsteholdet, fik et mindre gennembrud i 2. Division i den forgangne sæson og er nu efterhånden en sikker mand i Jammerbugt FC truppen.

Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck ser derfor den unge spiller, der har sit udgangspunkt i det centrale forsvar, men også har vist kvaliteter som angriber, som en del af de langsigtede planer for divisionsholdet.

- Især i foråret viste Lasse mange af de kvaliteter han besidder, og at han kan byde ind med flere forskellige kompetencer. Han har flyttet sig meget og er inde i en god udvikling. Der er ingen tvivl om at Lasse har et stort potentiale og der er meget vi kan bygge videre på i de kommende sæsoner. Men vigtigst af alt, så har Lasse vist, at han virkelig vil det og jeg glæder mig til samarbejdet, fortæller cheftræner Bo Zinck, mens Lasse selv ligeledes glæder sig til at bygge videre på det efterhånden solide fundament, både personligt og på klubplan.

- I foråret var jeg meget glad for at få en masse spilletid og det var også med til at udvikle mit spil i den rigtige retning. Jeg forventer, at vi fortsætter med at bygge videre på vores spil og at vi ved efterårets afslutning er klar til oprykningsspillet, siger Lasse Steffensen og tilføjer afslutningsvis;

- Jeg synes, at klubben har gennemgået en flot udvikling over det seneste halve år og jeg er sikker på, at det kun kan gå endnu mere fremad de næste mange år.

Lasse Steffensen og Jammerbugt FC spiller sæsonpremiere nu på søndag d. 6. august ude mod IF Lyseng kl. 13.00.