Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Hattrick-Thomsen sikrede Blokhus FC 4-1 sejr

Nickolaj.jpg
06-11-2010

(Foto: Nickolaj Thomsen scorede hattrick imod Rishøj, og er nu topscorer i Blokhus FC)

 

Rishøj   -   Blokhus FC   1-4  (0-2)

0-1 Nickolaj Thomsen  19. min

0-2 Nickolaj Thomsen  21. min

1-2 Martin Jensen  46. min

1-3 Nickolaj Thomsen  70. min

1-4 Micky Malling Jensen  86. min

Udvisninger:

Simon Enevoldsen, BFC  75. min

Conor O´Brien, BFC  90. min

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Simon Rosenqvist, Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Kasper Stiller (Ind: Micky Malling)

Midtbane: Jeppe Østenkær (Ind: Søren Reese), Mads Severinsen, Peter Tranberg, Christian Overby

Angreb: Conor O´Brien, Nickolaj Thomsen (Ind: René Bech)

 

På bænken: René Bech, Nick Svendsen, Søren Reese, Micky Malling

 

Af Torben Pedersen

Efterårets sidste udekamp fik netop den point-mæssige udgang som Blokhus FC havde håbet på, mens der tilgengæld røg to mand i karantæne, efter to røde kort i dagens kamp. Milepælen med de 30 point ved vinterpausen er nu opnået, for med sejren har holdet erobret 31 point i 14 kampe, og har realistisk set, mulighed for hele 34 point ved vinterpausen, hvis holdet kan lukke efterårssæsonen på hjemmebane næste weekend med 3 point imod Middelfart.

Inden da får Cheftræner Søren Kusk travlt i den kommende uge, hvor han skal samle brikkerne, der skal kunne vinde mod Middelfart. Det bliver med stor sansynlighed med forårets store profil René Bech tilbage i målet, da Simon Enevoldsen afsoner karantæne efter sin udvisning i Rishøj. Samme situation gælder for Conor O´Brien der også blev udvist imod Rishøj, men alligevel ikke helt samme situation, som at skulle til at ændre på selve målmandsposten.

Overordnet en ganske god dag for Blokhus FC, hvor man nu efterfølgende kan ærgre sig over de to udvisninger, som ellers ikke er en side man kender Blokhus FC for. Indtil nu er Andreas Damgaard eneste spiller der har afsonet 1 spilledagskarantæne denne sæson.

Søren Kusk skulle tilkampen idag kæmpe med flere ting, der kunne få indflydelse på kampen. Det mentale at skulle ud og præsterer på et Stadion, som alt andet lige ikke minder meget om Divisionsfodbold, og derved siden af den yderst lange bustur til Sjælland. Og som om det ikke var nok, så måtte Søren Kusk også undvære Malthe Nygaard og Muhammed Akinci, der begge sad ude med fiberskader.

Kampen startede ellers helt efter planen med masser af boldbesiddelse, og periodevis godt spil. Og efter 19 minutter gik der hul på Rishøjs defensiv, der kunne se Nickolaj Thomsen, og ikke Andreas Damgaard som stadion-speakeren fik annonceret, bringe BFC foran 1-0. Og blot 2 minutter efter stod Nickolaj Thomsen også for kampens anden scoring, og dermed 2-0 til Blokhus FC efter 21 minutters spil.

Herefter faldt koncentrationen i takt med niveauet i kampen, og tempoet gik imod pause-teen. Stillingen holdt hele vejen til pausen, og Blokhus FC var godt på vej mod 3 point, efter en godkendt 1. Halvleg.

 

2. Halvleg

 

Men 2. Halvleg startede med et koks i den bagerste kæde, og så reducerede oprykkerholdet til 1-2. Her kunne man så forvente et tungt pres fra hjemmeholdet, men det kom aldrig. Rishøj kom frem til muligheder i kampen, men ikke på noget tidspunkt tog hjemmeholdet helt over, og styrede kampen, hvilket var en del overraskende.

20 minutter før tid slog Nickolaj Thomsen sit flotte hattrick fast, og dermed målet der kunne punktere opgøret, og med Blokhus FC foran 3-1, var det som om Rishøj mistede troen på point i dag.

Men bedst som det hele så ud til at gå på automat-pilot, så fandt dommeren det røde kort frem til målmand Simon Enevoldsen. Enevoldsen lå skadet på banen, og førte noget der kunne minde om en diskussion med en modspiller. Ordvalget fra Simon Enevoldsens side blev takseret til direkte rødt kort, og så åbnede kampen op igen. På mål kom René Bech, den unge keeper der i foråret henrykte folk på lægterne, med suveræne præstationer i målet for BFC.

Udvisningen tændte op i Rishøj der nu pressede på for endnu en hjemmescoring, mod den kolde indskiftede René Bech i målet. Men bedst som hjemmeholdet smed alle hæmninger og gik i angreb, fangede BFC sjællænderne med bukserne nede, og slog kontra, og strøg med 120 km/t afsted mod Rishøj-målet.

Peter Tranberg fik noteret en assist, da han spillede indskiftede Micky Malling helt blank foran mål. Malling scorede sikkert og lukkede endegyldigt opgøret med 4-1 til Blokhus FC.

Men den sidste dramatik var ikke ovre. For i tillægstiden var Conor O´Brien på bolden, som han efterfølgende mistede i en situation, hvor amerikaneren burde have haft frispark for benspænd. Dommerens fløjte forblev tavs, og Conor O´Brien optog istedet en forfølgelse af manden med bolden. Her begik BFC-spilleren korrekt frispark, men dommeren overreagerede helt vildt, og mente det var tale om en direkte hævnakt for det der skete 15 sekunder tidligere. Direkte rødt kort til Conor O´Brien, som ikke engang selv nåede at opfatte situationen, da han havde vendt ryggen til. Først da han var kommet tilbage på plads på midtbanen, gjorde en medspiller amerikaneren opmærksom på at det var rødt, og ikke gult han havde fået for frisparket, til meget stor forundren for den offensive teknikker, der lignede et stort spørgsmåltegn, da han konfronterede dommeren.

En helt tåbelig og komisk afslutning, på en på ingen måder hårdt spillet kamp, som Blokhus FC fortjent vandt 4-1, men tilgengæld indkasserede to røde kort der måske aldrig burde have faldet i sådan en ellers fredelig kamp.