Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

5. december - Simon Rosenqvist

5_dec_-_Simon_Rosenqvist.jpg
05-12-2011

Af Thomas Jansen

I vores ”web-julekalender”, hvor du hver dag fra d. 1.-24. december kan lære en Blokhus FC spiller lidt bedre at kende, er vi i dag nået til 5. december og Simon Rosenqvist.

Du kan læse om blandt andet juletraditioner og forbilleder, mens hver spiller gennem ”det frie ord” også får mulighed for at lette sit hjerte med lige det der falder den enkelte ind.
 

5. december

Nr. 27 Simon Rosenqvist

Position: Forsvar / Midtbane
Fødselsdag: 21. marts 1989
Kampe / mål for BFC: 65 / 0
 

Mit 2011:

På banen har der været blandede følelser. Det har været utrolig spændende og fedt at spille mod store klubber som Randers FC, Esbjerg og Vejle/Kolding. Det var især fedt at spille mod min gamle klub Randers. Samtidig har jeg ikke fået så meget spilletid som jeg havde håbet på. Det har været frustrerende. Ej at forglemme er selvfølgelig oprykningen til 1. division. Det var fantastisk at være en del af. Uden for banen har det været et kanon år. Er lige nu halvvejs med min uddannelse som civilingeniør i produkt- og designpsykologi. Føler bare at livet kører på skinner. Det er fantastisk. Hvis jeg skal fremhæve en enkelt ting, var det nok da jeg slog Damgaard i FIFA! Så bliver det ikke større.


Mit forbillede:

Det er nok en smule atypisk for en dreng at sige – men min mor. Min mor er en helt igennem sympatisk og rar kvinde. Hun har rigtig mange gode menneskelige egenskaber og kvaliteter. Jeg ser mange værdier og egenskaber i hende, som jeg gerne selv vil besidde.
 

Mine juletraditioner:

Jeg fejrer julen derhjemme sammen med familien. Det lyder måske en smule kliché-agtigt, men det at tilbringe tid sammen med min familie og kæreste i juletiden, betyder utrolig meget for mig. Nogle vigtige traditioner for mig på juleaftensdag er at se Disneys juleshow og slå min lillebror i brætspil.
 

Mit nytårsforsæt:

At udvikle mig både som menneske og fodboldspiller.
 

Mine 5 favoritter:

Livret: Pizza.
Musik: Lige for tiden er det Ray Charles, men jeg har generelt en bred musiksmag.
Film: Scott Pilgrim vs. The World.
Fodboldklub / spiller: Arsenal / Thierry Henry.
Babe: Udover kæresten må jeg nok sige Sharin Foo eller Rosie Jones.
 

”Det frie ord”:

Jeg vil gerne sige tak til alle drengene på holdet for et fantastisk sammenhold og en god halvsæson i 1. division.
 

Personlig sponsor for Simon: