Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

5 mål, men 0 point

Jeppe_WEB.jpg
25-04-2011

Af Thomas Jansen

En vanvittig målrig kamp i Middelfart endte med andet nederlag i træk til Blokhus FC's 2. divisionsmandskab. Kampen i toppen af tabellen er nu helt åben.

11 scoringer i alt betød at fem Blokhus FC udebane mål desværre ikke var nok til point idag. Således endte dagens kamp i Middelfart med en 6-5 sejr til hjemmeholdet og Nickolaj Thomsen, Kasper Stiller, Peter Tranberg samt Jeppe Østenkær med to scorede derfor forgæves for Blokhus FC.

Blokhus FC cheftræner Søren Kusk kunne efterfølgende evaluere på en ikke helt almindelig kamp.

- Det var en meget meget speciel kamp. Vi kommer tilbage efter en meget tidlig scoring, men da de anden gang er ved vores mål, scorer vi selvmål og efterfølgende scorer de på en kontra. Igen kommer vi tilbage og får lagt pres på dem inden pausen. Vi får overtaget, men de scorer igen på en kontra. De scorer stort set på alt hvad de har og til sidst satser vi det hele, hvilket til tider koster i den anden ende. Det gjorde det i dag. Det var en hård en at sluge, fastslår Søren Kusk og erkender at det nu kun er en sejr der gælder i kommende weekend.

- Nu har vi bragt os selv under et gevaldigt pres. Vi skal vinde næste kamp og forhåbentlig får vi nogle spillere tilbage. Conor, Damgaard, Overby og Ziad er ude, men det er ikke kun faste førsteholdsspillere, det er også flere af de unge som er skadet og derfor er vi sårbare for øjeblikket, slutter Søren Kusk, som nu skal forberede truppen bedst muligt til at hente tre point hjemme lørdag d. 30. april kl. 15.00 mod Rishøj.

Blokhus FC stillede op i Middelfart som følger:

Simon Enevoldsen

Jan Rasmussen, Jonas Westmark, Kasper Stiller, Søren Reese (A. Østergaard)

Simon Rosenqvist (M. Malling), Malthe Nygaard, Peter Tranberg, Mads Severinsen, Jeppe Østenkær

Nickolaj Thomsen

Bænk: Andreas Larsen, Mickey Malling Jensen, Andreas Østergaard, Jakob Vestergaard Nielsen