Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Årets spiller, Søren V. Pedersen, ser tilbage på sæsonen

SoerenP-web2.jpg
04-07-2018

Af Thomas Jansen

Han både holdte modstanderne fra at score og sørgede samtidig for Jammerbugt FC selv fandt vej til nettet. Søren V. Pedersen blev ved sæsonens afslutning kåret til årets spiller i Jammerbugt FC’s divisionstrup.

En titel den rolige midterforsvarer med det store overblik har tilspillet sig gennem stabilt og solidt forsvarsspil krydret med offensive aktioner i form af en række mål samt gode igangsætninger af angreb.

Dertil er der tale om en sympatisk person, som i er en sand teamplayer. Med andre ord, så var titlen som årets Jammerbugt FC spiller særdeles velfortjent.

Vi fik en snak med den 24-årige fodboldspiller, nu hvor sæsonen er kommet lidt på afstand og der i fodboldferien har været mulighed for at reflektere lidt over det hele.

- Det er en kåring, som jeg naturligvis er glad for at få. Det betyder, at jeg har gjort et eller andet godt for holdet, og jeg har bidraget på en positiv måde, så det er jeg da super glad for, lyder det beskedent, mens et stort smil afslører, at han taler sandt.

Det er da også en flot ekstra belønning for det hårde arbejde Søren har lagt i løbet af sæsonens mange timer, ikke mindst på træningsbanen. Han tager nu helst ikke for meget ros ind, men foretrækker at dele den ud over resten af sine holdkammerater.

- Jeg synes, at jeg har spillet en god sæson, med en del flere mål end jeg havde regnet med fra min side, lyder det, da Søren tager hul på evalueringen af den forgangne sæson. Stadig med smil på læben.

- Vi har også stået godt i forsvaret, men det har jeg selvfølgelig ikke været ene om. Jeg har prøvet, at tage en større lederrolle, og det er jeg nok også en smule nødsaget til, da jeg trods alt er en af de ældre på holdet. Når det så er sagt, så har hele holdet udviklet sig enormt meget, og vi er alle blevet bedre enkeltvis, men dog ikke mindst sammen som hold. Der kunne være mange andre, der kunne have fået årets spiller, fordi hele holdet har gjort det godt. Vi har spillet masser af gode kampe, men vi har, som et ungt hold, også lært meget, og det skal vi tage med videre i næste sæson, understreger Søren V. Pedersen, imens det stråler ud af ham, hvor ambitiøs og målrettet han er som person.

Men i disse dage har han fodboldfri. Her er det tid til at koble lidt fra og lade batterierne op på ny – både mentalt og fysisk. Forsvarsspilleren har dog allerede gjort sig flere tanker om den kommende sæson, som han ser frem til at tage hul på efter sommerferien.

- Det bliver interessant med en ny struktur, så jeg er lidt spændt på den nye sæson, også fordi der er to jyske nedrykkere fra 1. division. Vi skal fortsætte vores positive udvikling, og blive ved med at arbejde hårdt for hinanden, ligesom vi gjorde hele sidste sæson. Og så vil vi selvfølgelig igen med op at spille, hvor det er sjovt, hvilket også må være vores målsætning, runder årets spiller af, inden han på ny læner sig tilbage og lader sig inspirere lidt af sommerens fodbold VM.

Et stort tillykke til Søren V. Pedersen med den velfortjente titel som årets spiller i Jammerbugt FC!