Facebook

Ændring af træningskampe – næste modstander er Holstebro

1a2aff09b05e228f1ce4194b96700eb0.jpg
07-02-2017

Af Thomas Jansen

Lørdagens træningskamp mod Hjørring er aflyst, mens der i stedet er planlagt en ny kamp onsdag ude mod Holstebro.

Yderligere er kampen mod Vejgaard B, som var planlagt til afvikling lørdag d. 4. marts, rykket til fredag d. 3. marts kl. 19.00.

Næste test er således kampen mod Holstebro, der til dagligt begår sig i den gode ende af Danmarksserien. Kampen spilles onsdag d. 8. februar kl. 19.00, og cheftræner Lars Justesen forventer en god test mod Holstebro, der blandt andet har mødt 1. divisionsholdet Skive i sine forberedelser, en kamp onsdagens modstander tabte snævert 0-1.

- Holstebro ligger godt til i toppen af Danmarksserien og at det er et godt hold, vi skal ned at møde, vidner deres præstation mod Skive også om. Så jeg forventer helt sikkert en god kamp, hvor vi skal fortsætte med at arbejde videre på den defensive struktur, men også så småt begynde at sætte mere fokus på offensiven og ikke mindst vores opbygningsspil. Derudover vil vi komme til at prøve lidt forskellige nye ting af på de enkelte positioner, fortæller Lars Justesen forud for træningskampen, hvor der skal følges op på de gode takter fra årets første træningskamp mod AaB's reserver, hvor det endte uafgjort 1-1.

Du kan se en opdateret liste over kommende træningskampe her.