Facebook

Ærgeligt pointtab mod Næsby

Nickolaj.jpg
26-03-2011

(Arkiv: Nickolaj Thomsen scorede hans 9. sæsonmål, med scoringen mod Næsby)

 

Blokhus FC   -   Næsby Boldklub   1-1  (1-0)

1-0 Nickolaj Thomsen  30. min

1-1 Anders Fønss  93. min

 

Tilskuere: 378

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Jan Rasmussen, Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Kasper Stiller

Midtbane: Jeppe Østenkær, Malthe Nygaard, Mads Severinsen, Micky Malling

Angreb: Conor O´Brien, Nickolaj Thomsen

 

På bænken: René Bech, Søren Reese, Simon Rosenqvist, Ziad Nassar

 

Af Torben Pedersen

Det var noget af en dukkert Blokhus FC blev udsat for lørdag eftermiddag, da de fynske gæster fra Næsby, udlignede til 1-1 i dommerens tredje tillægsminut. Dog er der heller ikke meget at komme efter på den konto, for Næsby spillede altså en rigtig flot kamp i det nordjyske.

Det var også gæsterne der startede bedst i kampen, med en afslutning der prællede af på overliggeren. Og gæsternes omstilling gik rigtigt stærkt, hvilket skabte både hele og halve chancer.

 

BFC udnyttede ikke sine chancer

 

Chancer var der ikke ligeså mange af, som i forrige runde på Djursland. Men ligesom den kamp manglede skarpheden igen lørdag. Og det var tilfældet i begge ender. Næsby havde et par mega-chancer som blev afbrændt, og så var det istedet Blokhus, der efter et godt Næsby angreb slog kontra, og scorede til 1-0. På det tidspunkt ikke særlig retfærdigt.

Det var Jeppe Østenkær der modtog bolden på højrekanten, og han tog sig tid til at kigge ind i feltet. Her stod Nickolaj Thomsen, og ham ramte Østenkær lige i hovedet. Og så stod der 1-0 efter en halv time. Det holdt også hele vejen til pausen.

 

Blokhus FC langt bedre ud fra pausen

 

Trods føring ved pausen tror jeg næppe Søren Kusk kunne være tilfreds med spillet, og spillerne lignede også nogen der havde fået en del afvide i pausen. Defensiven var blevet strammet meget op, og spillet blev også gradvist bedre.

Blokhus FC tilspillede sig ihvertfald to store chancer efter pausen, og i begge tilfælde var det Nickolaj Thomsen, der ikke fik udnyttet mulighederne. Næsby havde også deres forsøg, mange af dem langt over mål. Men det var skud og afsluttede angreb som talte i statistikken.

Simon Enevoldsens ene stolpe stod også i vejen en enkelt gang efter pausen, men afslutningen havde han nok alligevel reddet, hvis ikke træværket kunne klare ærterne.

Bedst som tiden skred frem, blev Blokhus FC også presset langt tilbage på banen, og Næsby havde i flere omgange afslutninger der sværmede rundt om kassen. Simon Enevoldsen havde nogle redninger og indgreb i feltet, og fik fornuftigt bokset væk et par gange.

Men men men.... Dybt inde i tillægstiden, fik Næsby tilkendt i frispark nogle meter væk fra hjørneflaget. Frisparket kunne diskuteres, for den så meget tynd ud, eftersom manden der fik det, allerede havde fået fordelen og kunne slå et indlæg.

Alt og alle stod nu samlet i feltet, og alle kiggede nu efter det ventede indlæg, som skulle vise sig aldrig kom. Eller hvad?

Anders Fønss blev sat til at sparke med venstrebenet, som bolden kunne skrue indaf mod målet. Men det indlæg som alle ville vælge i sådan en situation udeblev, og det blev istedet en afslutning direkte på mål, der sejlede hen over en passiv Enevoldsen i målet. Jublen var stor hos fynboerne og målscoren, men om det var meningen får vi nok aldrig den sande forklaring på.

1-1 blev resultatet derefter, og det skuffede selvsagt de godt 400 tilskuere på stadion. Men ingen som helst tvivl om, at Næsby fik hvad de fortjente. De spillede en rigtig flot kamp, og pressede Blokhus FCs tophold langt henaf vejen.

Blokhus FCs næste mulighed for oprejsning er på næste søndag, når holdet gæster Holstebro.