Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Ahlmann og Jammerbugt FC forlænger samarbejdet

Ahlmann_jubel.jpg
09-03-2018

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC har med en ny aftale sikret, at angriber Viktor Ahlmann er at finde i front for de blåblusede frem til sommeren 2019.

Den tidligere AaB’er har været et vigtigt våben i Jammerbugt FC offensiven over de seneste sæsoner i 2. division, hvor Ahlmann både har været med til at sikre overlevelse og nu også oprykningsspil.

- Med det, der er ved at blive bygget op i klubben, var det egentlig en nem beslutning. Vi har fået en god kultur og det begynder at se rigtig spændende ud. Det er en fornøjelse at opleve, hvor professionel en tilgang alle omkring klubben har til træning og kamp, fremhæver Viktor Ahlmann som begrundelse for sin beslutning om at forlænge sin aftale med Jammerbugt FC.

I det hele taget er fodboldglæden tilbage hos Jammerbugt FC frontmanden, der tilbage i 2016 havde sin fodboldkarriere oppe til overvejelse og i den sammenhæng holdte en mindre pause fra grønsværen. Fodboldglæden er tilbage og nu ser Viktor frem til et spændende fodboldforår.

- Mine forventninger til foråret går egentlig på, at vi skal have skrabet så mange point sammen som muligt. Vi har jo kun en ting at spille om, og det er oprykning. Så vi skal se hvor lang tid, vi kan holde snor i de hold foran os, siger Ahlmann og fortsætter;

- Personligt skal jeg være kampafgørende, både i form af mål, assists og de kreative aktioner på den sidste halvdel af banen. Det bliver et super spændende forår, hvor vi skal have holdet til at blive endnu mere sammentømret.
For Jammerbugt FC cheftræner, Bo Zinck, er Viktor Ahlmann en vigtig brik i forhold til at gøre god figur i oprykningsspillet og derfor er glæden da også stor over at have sikret den lynhurtige angriber et godt stykke frem i tiden.

- Viktor er en af holdets profiler og derfor er denne forlængelse også meget positiv for holdet og for klubben. Vi er et sammentømret hold efterhånden og at Viktor er her i næste sæson også, betyder rigtig meget. Han har flyttet sig og har været en meget positiv oplevelse for mig, siden jeg vente tilbage til klubben. Viktor har virkelig arbejdet hårdt og er derudover også en god fyr i omklædningsrummet. Han bliver kun bedre og bedre, og er en af de spillere, der kan afgøre kampene til vores fordel, fortæller Bo Zinck om sin spydspids.

Jammerbugt FC og Viktor Ahlmann spiller lørdag træningskamp mod Kjellerup IF, hvor formen testes af en sidste gang, inden foråret springer ud i 2. divisions oprykningsspil.