Facebook

Alt klappet og klart til pokalbrag

BFC - BIF.jpg
23-08-2010

(Foto: Fra pokalkampen sidste år mod Brøndby IF)

 

Af Torben Pedersen

De sidste ting er i disse timer ved at bliver kørt i stilling, så stadion er egnet til at huse forhåbentligt mange tilskuere i morgen mod AaB. Og mens Jetsmark Stadion bliver opgraderet, træner spillerne en sidste gang mandag aften. Selvtilliden er helt i top efter fredagens meget imponerende indsat og sejr i Lindholm.

I morgen venter så det alle kalder en oplevelse, og det er det da også. Men også en kamp som mod Brøndby, hvor man på ingen måder vil se Blokhus FC ligge sig ned. Der er lagt op til fight og mange tilskuere, og det tænder enhver fodbold spiller.

Muhammed Akinci blev skadet i lysken efter kun 10 minutter mod Lindholm, og må betegnes som ukampdygtig. Samme situation står Esben Sørensen i. Nyerhvervelsen fra Randers døjer med efterveer fra en forstuvning, og må ligeledes tage til takke med en plads på tribunen. Sidst er også Kasper Stiller yderst tvivlsom, og testes derfor i aften til træning.

AaB truppen mod Blokhus FC

1 Karim Zaza, 3 Kjetil Wæhler, 4 Lasse Nielsen, 6 Louay Chanko, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 15 Dennis Marshall, 16 Kasper Bøgelund, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Nicolai Larsen, 24 Jens-Kristian Sørensen, 25 Michael Sten, 27 Patrick Kristensen, 28 Tobias Ørtoft, 29 Nicklas Helenius, 30 Mathias Wichmann, 32 Ronnie Schwartz, 33 Kasper Kusk og 36 Daniel Christensen

På skadeslisten har AaB fået tilføjet Jeppe Curth, der udover angriberen også tæller: Kenneth Emil Petersen, Daniel Fredheim Holm, Chris Rolfe, Marcus Tracy og Jakob Ahlmann.

AaBs cheftræner Magnus Pehrsson forventer at se sit hold fighte for at komme videre i pokalen:

- Vi skal levere fight og forbedre aggressiviteten i begge straffesparksfelter, konstaterer AaB’s cheftræner Magnus Pehrsson.

- At komme videre i pokalturneringen vil altid være vigtigt for os, og mod Blokhus gælder det for vores vedkommende om at bestemme tempoet mod en modstander, der har alt at vinde, siger Magnus Pehrsson til aabsport.dk.

Kom i god tid på stadion

Kampstart for pokalopgøret er kl.18.00, og ledes af dommer Jakob Kehlet. Som sidste år mod Brøndby anbefales det at man som publikum kommer tidligt på stadion, for at undgå lange køer ved indgangene.

På gensyn i morgen til pokalbrag: Blokhus FC Vs. AaB