Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

BFC spillede flot kamp i Esbjerg - Men pointene udeblev desværre!

Referat_BFC-Fredericia.jpg
Nickolaj Thomsen, her i aktion i hjemmekampen mod FC Fredericia, genfandt vejen til netmaskerne i kampen mod Esbjerg fB.
23-10-2011

 

Esbjerg fB   -   Blokhus FC   2-1  (1-0)

1-0 Njogu Demba-Nyrén  6. min

2-0 Arnar Smarason  51. min  (str.)

2-1 Nickolaj Thomsen  71. min

 

Tilskuere: 4913 

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC slap hæderligt  fra Blue Water Arena, da favoritterne fra Esbjerg blot vandt 2-1, og det var endda for øjnene af små 5000 tilskuere, hvilket satte sine indtryk på spillerne fra Blokhus FC.

Presset blev allerede oplevet, da størsteparten på stadion jublede efter kun 6. minutter. Her bragte Njogu Demba-Nyrén Superliga-nedrykkerne foran 1-0, hvilket iøvrigt holdte frem til pausen. Blokhus FC spillede med direkte spil og omstillinger, men uden af fordreje nogens forventninger om kampen, var det hjemmeholdets fuldtidsproffer der bulrede derud af. Og sad markant på spillet. Esbjergs cheftræner Jess Thorup roste dog BFC for deres offensive direkte spil efter kampen, mens debat-forum fyldt med EfB-fans ikke ligefrem var fyldt med ros til Esbjerg holdet, som fik nogle drøje huk, på trods af sejren og de 3 point.

 

BFC kom bedst ud fra pausen

 

Blokhus FC kom ud efter pausen med fornyet energi, imens esbjergenserne lige skulle vågne igen. Og før favoritterne havde fået placeret sig rigtigt igen, havde Jeppe Østenkær en af Blokhus FCs største chancer i kampen, da han brød igennem et ret passivt EfB-forsvar, og alene med målmanden missede forsøget, der også var godt taget af Esbjergs finske landsholdskeeper.

Umiddelbart efter kunne Blokhus FC passende sende en tak til hjemmeholdets Martin Braithwaite, som af flere omgange fik temmeligt store tilbud foran Blokhus-buret, men skarpheden var forsvundet i vesterhavet for angriberen, der alligevel fik fuld spilletid hos hjemmeholdet.

Og når man er lille Blokhus FC på udebane, mod STORE Esbjerg fB skal der bare ikke meget til før, at tingene går holdet imod, som set 100 gange allerede denne sæson. 6 minutter inde i 2. halvleg fik EfB tilkendt straffespark, som var svært at få øje på. Det var tyndt, meget tyndt!

Arnar Smarason bragte Esbjerg på 2-0 og så begyndte en vis tro på point så småt at smuldre for Søren Kusks mandskab, der ellers fightede fantastisk, og ikke så bange ud for det stærke Esbjerg-hold.

 

Vestjysk nervøsitet var tæt på at koste

 

Kampen gik på autopilot, og de frysende tilskuere ventede blot på sidste fløjt på Blue Water Arena. Men Blokhus FC var ikke færdige endnu, og det viste Nickolaj Thomsen i det 71. minut, da han på en friløber sikkert udplacerede Lukas Hradecky i EfB-målet, og dermed bragte spænding tilbage i opgøret. Om andet så ikke mindst nervøsitet på stadion, hvilket spiller pludselig kunne mærke på banen, og ikke mindst i EfBs defensiv sejlede tingene i slutminutterne, hvor Blokhus FC satsede hele butikken for at få 2-2.

Udover at en famlende EfB-keeper til sidst kunne have kostet dyrt, lykkedes det ikke Blokhus FC at tage point på Blue Water Arena, og måtte dermed rejse tomhændet hjem, efter en ellers godkendt kamp i Esbjerg, hvor man roligt kunne sige at, vi var oppe imod overmagten.