Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Blokhus FC stormer frem, da holdet vandt 3-1 i Varde

Blokhus FC 080.jpg
18-09-2010

(Arkiv: Peter Tranberg viste vejen med to scoringer mod Varde)

 

Varde IF   -   Blokhus FC   1-3  (1-0)

1-0 Steffen Andersen  21. min

1-1 Peter Tranberg  68. min

1-2 Kasper Stiller  86. min

1-3 Peter Tranberg  89. min

 

Af Torben Pedersen

Selv på mindre gode dage formår Blokhus FC at rejse sig, og sikre udbytte af en spillet kamp. Det samme skete lørdag eftermiddag i Varde, hvor hjemmeholdet var klart bedst langt hen af vejen, mens den berømte skarphed var væk. Derfor var nederlaget hjemme på fortet i Varde, sikkert også ekstra bittert. Varde havde forinden vundet rup og stup på eget græs i 2. Division Vest.

Varde skal ikke beskyldes for at spare sig selv til på onsdag, hvor tingene i Varde sikkert vil være noget andeledes end i dag. De ca. 150 tilskuere i dag skulle gerne fordobles nogle gange på onsdag, når modstanderen er Brøndby IF i pokalturneringen. Herfra skal lyde held og lykke til Varde, og husk endelig at nyd oplevelsen.

Selvtilliden og humøret hos Blokhus FC er helt i top, og nogle gange har man bare fornemmelsen af at holdet ikke kan tabe lige nu. Den samme selvtillid tager spillerne med på banen, hvor den oversættes i positiv holdånd. Det har medvirket til flere comback i denne sæsons spillede kampe.

Søren Kusk har skapt et hold der lige nu henter point, påtrods at spillet ikke altid fungerer. Og pointene kommer også pludselig på stadions som førhen har været nærmest forhekset for netop Blokhus FC, men det er der også ændret på nu.

Igen i dag kom holdet bagud på en svær bane, men det var ikke noget der slog holdet ud mentalt. Selvom spillet ikke ville fungere i det vestjyske, fortsatte holdet med sin fight, og det gav bonus sent i kampen.

Steffen Andersen bragte et godt spillende hjemmehold foran efter 21 minutter, og det var også stillingen ved pausen. Og først i det 68. minut på uret skete der positiv fremskidt fra Blokhus FC, da anfører Peter Tranberg udlignede til 1-1. Og herfra sad man med en forhåbning om at dette ville holde tiden ud, så man dermed fik point endnu engang.

Men sådan skulle det ikke gå, for efter målet tog fanden ved "Den Blå Bølge", der rullede ned over Varde Stadion. Det kulminerede da Kasper Stiller noget ufortjent bragte Blokhus FC foran 2-1, med få minutter tilbage, og det var mere end hvad Varde kunne klare. Og kort efter føringsmålet, bankede Peter Tranberg det sidste søm i kisten, og Blokhus FC kunne smide 3 point på kontoen via en imponerende 3-1 sejr, i en kamp hvor man på mange måder intet kunne have sagt, hvis Varde var løbet med point eller alle pointene. Derfor var det meget imponerende holdet fik noget med hjem, og så endda alle 3 point.

Men netop det held i sådanne svære kampe har Blokhus FC for tiden, og kan nu se flotte 17 point på tavlen efter 7 spillede kampe.

Med sejren har Blokhus FC skabt hul til Varde på 6 point, og fører 2. Division Vest foran B 1908, der ligger som tæt forfølger med 1 point mindre. De nordjyske rivaler fra Thisted FC ligger ligeledes kun 1 point efter, på en 3. plads.

Aarhus-klubberne Fremad og Brabrand tabte begge denne weekend, hvilket har betydet et lille hul ned til dem. Derfor må man formode at Brabrand som er næste modstander for Blokhus FC, ville komme frem på banen i Pandrup, når holdene mødes på Jetsmark Stadion næste weekend.