Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blokhus FC blev straffet hårdt de sidste 20 minutter

Nickolaj.jpg
17-02-2011

(Foto: Nickolaj Thomsen scorede begge BFC-kasser) 

 

Blokhus FC   -   Thisted FC   2-6  (2-3)

0-1 Mickey Berg  21. min

1-1 Nickolaj Thomsen  24. min

1-2 Mikkel Agger  30. min

2-2 Nickolaj Thomsen  33. min

2-3 Mickey Berg  42. min  (str.)

2-4 Mickey Berg  69. min

2-5 Daniel Kristensen  83. min

2-6 Thomas M. Christensen  85. min

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Mads Severinsen, Andreas Damgaard, Kasper Stiller, Christian Overby

Midtbane: Jeppe Østenkær, Malthe Nygaard, Peter Tranberg, Conor O´Brien, Micky Malling

Angreb: Nickolaj Thomsen

 

Af Torben Pedersen

Energi-tanken var ganske enkelt tom hos Blokhus FC torsdag aften, da holdet de sidste 20 minutter af opgøret mod Thisted blev straffet med 3 scoringer, og et ydmygende 6-2 nederlag, til en modstander man skal kæmpe mod i toppen af tabellen til foråret.

Den første time af kampen var en ganske udemærket affærer, og ingen tvivl om at kampens høje tempo fra start, var med til at køre Blokhus FC helt døde til sidst. De sidste 20 minutter var der ganske enkelt kun ét hold på banen, og Thisted udnyttede situationen til fulde.

 

2-3 ved pausen, efter en tempofyldt 1. halvleg.

Gæsterne gik i front af opgøret efter 21 minutter, da Mickey Berg snød offsidefælden, eller hvad det skulle have været. Han så at Simon Enevoldsen var meget langt ude af målet, og derfor var det en smal sag, at loppe bolden i nettet til føringen 0-1.

Nickolaj Thomsen udnyttede dog et glimrende indlæg fra højresiden kort efter, og headede BFC på 1-1 i det 24. minut.

Manglende kommunikation gjorde udfaldet, da gæsterne påny tog føringen i det 30. minut. Mikkel Agger stod helt alene og kunne stille sætte foden på bolden, der trillede i det tomme mål. Forsvar og målmand viste tydeligt ikke hvor de havde hinanden i situationen.

Men endnu engang ville Nickolaj Thomsen ikke sådan give gæsterne føringen, for 3 minutter efter igen, udlignede angriberen til 2-2, da han blev spillet smukt i dybden, og alene med Mikkel Petersen i målet, udplacerede keeperen. På dette tidspunkt var der kun spillet 33 minutter.

Inden pausen gik det dog galt igen. En dumt situation gjorde at Christian Overby kom til at halse bagefter, og i sin iver for at generobre bolden, begik han ifølge dommeren et straffespark. Den dom er dog til diskussion endnu i Pandrup og omegn, for det så meget tyndt ud. Men endnu en situation der kunne være undgået, og derfor tåbeligt, med sådan en chance til gæsterne, som Mickey Berg sikkert udnyttede til 2-3 på det efterfølgende straffespark.

 

Blokhus var med de første 20 minutter efter pausen....

Men så gik det også helt galt. Gæsterne gik fra 2-3 til 2-6 på 20 minutter, og Blokhus FC var helt døde. Både fysisk og psykisk hang de med hovederne, og måtte blot erkende at de seneste ugers hårde arbejde, havde sat sine efterspor.

Holdet havde ellers flere chancer for at komme på 3-3, men det sidste manglede. Ikke mindst da Conor O´Brien fik tilkæmpet sig bolden i en legal nærkamp med den garderhøje Thisted-keeper, som alligevel fik et frispark, som der aldrig kunne være skyggen af. Nickolaj Thomsen scorede dog ikke alligevel på den løse bold i feltet, så på den baggrund betød det ikke det store.

Nederlaget var et der var til at tage og føle på, for 6-2 er altså en ordenlig lussing, selvom det blot er træningkamp, og Malthe Nygaard var heller ikke på nogen måder stolt af kampen, som påvirkede hans selvtillid:

 - De sidste 30 minutter af 2. halvleg er vi tappet for kræfter, det er sjette træningskamp på to uger, så der er en grund til vi løber tør, sagde en sukkende Malthe Nygaard til Kanalsport efter kampen.

Nederlaget til rivalerne var én ting, en anden var størrelsen på nederlaget, som kunne mærkes eftertrykkeligt:

 - 6-2 lyder da voldsomt, og det er det da også, og man bliver da ramt lidt på stoltheden. Men vi skal prøve at tage det gode med fra denne kamp, sagde Malthe Nygaard efter træningskampen, som viste at der er forsvarsmæssigt meget at arbejde med endnu.

Se reaktioner fra kampen på Kanalsport her 

 

Spillerne har en velfortjent friweekend i sigte

 

Først om en uge spiller Blokhus FC igen, når Hobro er gæster i Pandrup. Og pausen og den forlængede weekend falder på et kærkomment tidspunkt, både for spillerne og træneren. Sidstnævnte snupper en miniferie inden næste uges gerninger, mens spillerne blot vil tænke på alt andet end fodbold. God weekend herfra!