Facebook

BFC var nede 1-3, men vandt 4-3 efter vanvittig afslutning

Blokhus FC 080.jpg
13-11-2010

(Foto: Peter Tranberg sikrede BFC 3 point, med sin fremragende 4-3 scoring)

 

Blokhus FC   -   Middelfart   4-3  (1-2)

0-1 Alexander Genz  29. min

1-1 Micky Malling Jensen  30. min

1-2 Martin Engels  44. min

1-3 Martin Engels  47. min

2-3 Jeppe Østenkær  59. min

3-3 Selvmål  81. min

4-3 Peter Tranberg  86. min

Tilskuere: 281

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: René Bech

Forsvar: Simon Rosenqvist, Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Kasper Stiller (Ind: Rasmus Christiansen)

Midtbane: Micky Malling Jensen (Ind: Søren Reese), Malthe Nygaard, Mads Severinsen (Ind: Nickolaj Thomsen), Peter Tranberg, Christian Overby

Angreb: Jeppe Østenkær

 

På bænken: Andreas Larsen, Nick Svendsen, Søren Reese, Rasmus Christiansen, Kasper Brix, Nickolaj Thomsen

 

Af Torben Pedersen

Tager man og kigger dette netop overståede efterår i sømmene, er der en ting der overskygger alt. Pointhøsten på hele 34 point i denne halvsæson, er intet mindre end fantastisk. 39 scorede mål, og en stor del af dem på hjemmebane, har givet ikke mindst Jetsmark Stadion, et godt ry for at være et sted hvor underholdningsværdien er i højsædet.

Således også i efterårets sidste kamp, hvor oprykkerne fra Middelfart gæstede det nordjyske. Før kampen var Middelfart det tredje mest scorende mandskab i rækken, og med yderligere 3 scoringer i dag, beviste fynboerne at de er skarpe oppe foran.

Når man i en kamp reelt kun har 3 afslutninger, men scorer 3 mål, må det da siges at være en yderst god udnyttelsesprocent hvad angår målchancer. Det var ikke ret tit at tilbagevendte René Bech i målet skulle på hårdt arbejde, for gæsternes skarphed manglede på den sidste tredjedel af banen, og det kombineret med en yderst vansklig bane, gjorde det meget svært i dag.

 

Blokhus FC var bedst - Middelfart var skarpest

 

Middelfart var som ventet ikke et hold der ville stå og forsvarer kampen igennem, men de kom istedet og spillede frisk til. Store dele af 1. Halvleg benyttede begge mandskaber til at vænne sig til banen, og finde ud af hvor der kunne spilles, og hvor bolden stoppede i vandpytter.

Spillerne havde mere end svært ved at stå fast på græsset/vandet, og der var ingen Jesus at komme efter her i dag. Eneste mand der var tæt på at kunne gå på vandet, var Jeppe Østenkær der i angrebet lå og jagtede alt. Han var i flere situationer meget tæt på at få bonus med sit pres, fordi gæsternes målmand Allan Nielsen spillede meget farligt og alternativt målmandsspil i dag. Tilgengæld havde samme person dog også en potion store redninger i dag, der holdte gæsterne inde i kampen.

Middelfart bragte sig i front 0-1 efter en kontra i kampens 29. minut, da Alexander Genz brød igennem i højresiden, og snød adskillige blå spillere, før han skar ind i banen, og afsluttede flot med venstrebenet i det korte hjørne.

Glæden hos Middelfart havde dog næppe lagt sig, før Micky Malling udligende til 1-1 mindre en 60 sekunder efter gæsternes føring, i en situation hvor undertegnede mener, at keeperen bør tage målet på sin kappe.

Blokhus FC pressede på for en føring før pausen, men det gik stik modsat, da Middelfarts Martin Engels ud af ingenting et minut før pausen, bragte fynboerne foran igen med lidt at en lækkerbisken, hvor han sparkede bolden i en bue over i det lange hjørne. Dermed 1-2 ved pausen.

 

2. Halvleg - Den blå bølge rullede, og Middelfart druknede

 

Gæsternes føring kort før pausen havde lagt en lille dæmper på Jetsmark Stadion denne lørdag, og bedre blev det ikke da Martin Engels blev dobbeltmålscorer for Middelfart efter kun 3 minutter af 2. Halvleg. 1-3 i front på udebane, var noget Middelfart var yderst tilfredse med, men den føring var bare ikke stor nok.

Blokhus FC arbejdede som besatte i dag, og det hårde slid gav omsider bonus efter en lille time, da Jeppe Østenkær ved fjerneste stolpe kunne glide bolden det sidste stykke over målstregen til 2-3. Iøvrigt helt på sin plads, at det netop var ham der fik scoret, da han tidligere i halvlegen, blev snydt for et klokkerent straffespark, som FIFA-dommer Nicolai Vollquartz overså.

Chancerne og spillet foregik nu kun i og omkring Middelfart feltet, og man fornemmede det kun var et spørgsmål om tid, før det vaklende forsvar, ville bukke under for det hårde nordjyske pres. Første gode mullighed til BFC var et frispark, få meter fra feltet. Peter Tranberg blev sædvanen tro sat til at sparke, men bolden gik over mål. Anføren havde også allerede i 1. Halvleg et frispark der var meget tæt på at gå i kassen, men som blev reddet flot af Middelfart-keeperen, helt nede ved stolperoden.

Peter Tranberg skulle dog tage revanche senere i opgøret, og det startede så småt efter 81 minutter, da han sparkede at nyt frispark dybt nede på Middelfarts banehalvdel. Et hav af spillede havde taget plads i en klump foran mål, og højest i feltet kom Søren Reese som med baghovedet headede bolden mod mål. En Middelfart spiller var dog uheldig at rette bolden af, og snyde egen keeper, og så stod der pludselig 3-3 på måltavlen.

Det sidste endelige pres blev sat ind på det efterhånden meget trætte Middelfart hold, der bare skulle trække alt den tid i verden de kunne, og samtidig høvle bolden ud af kommunen. 1 point med tilbage til Fyn, havde uden tvivl skabt glæde i gæsternes spillerbus.

Men den glæde blev spoleret 4 minutter før tid, da Peter Tranberg med en ægte drømme kasse, bragte stemningen på kogepunktet på Jetsmark Stadion, og scorede til 4-3. Målet mindede til dels om gæsternes 2-1 mål, men her var der bare ekstra fart på, og bolden dykkede enormt uden nogen chancer for Middelfart keeperen, der ellers stod en god kamp, på trods af de noget farlige aktioner han havde flere gange i opgøret.

Kampens sidste fløjt lød, og Blokhus FC hev 3 point med på Julepause, og dermed også en position som nr. 1 i 2. Division Vest. Hvilken kamp at ende dette efterår med. Nede med 1-3, men alligevel vinde 4-3 - Det er altså klasse!

Tilbage er der nu kun at sige tak for et forrygende efterår i Blokhus FC, og på gensyn til foråret hvor nye slag skal slåes. I mellemtiden kan du som altid følge med på hjemmesiden vinteren over, hvor der løbende bringes nyt fra truppen, og kommende træningskampe.