Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blåt klæder ham godt – Haucke har stemplet ind på ny

HauckeTiljubles.jpg
08-04-2015

Af Thomas Jansen

Emil Haucke har hurtigt fundet sig til rette i de vante omgivelse efter sit nylige comeback til Jammerbugt FC, og i sidste runde stemplede han for alvor ind igen.

Her scorede midterforsvaren, som nu også begår sig på den centrale midtbane nemlig et ganske pænt mål i 3-2 sejren over FC Sydvest på Sparekassen Vendsyssel Arena. Havde du lige fokus rettet mod stadionplatten i situation, så bare rolig, Haucke gengiver gerne øjeblikket.

- Da bolden kommer indover fra højre side, føler jeg at min direkte oppasser er lidt væk fra mig, hvilket giver mig tid til at løfte bolden på mit touch ned mod baglinien. Jeg holder den i luften og den kommer så til at ligge perfekt og jeg tænker den må have chancen, og sekundet senere udfører jeg et sideliggende "saksespark", som jeg rammer super godt. Jeg kan så ligge og se den tage fjerneste stolpe og gå ind, hvilket var en super fed følelse, beskriver en forståeligt godt tilfreds Emil Haucke, som dog gerne træder tilbage fra rampelyset og roser sine medspillere efter en perfekt start på foråret.

- Jeg synes vi har vist, at vi på holdet er villige til at kæmpe for hinanden og vi har vist at vi har en bred trup, hvor mange folk byder sig til, hvilket er et luksusproblem for trænerteamet. Vi har fået en fantastisk start på forårssæsonen. 3 sejre på stribe og dermed fuldt hus. Banerne har ikke været optimale for den slags fodbold, som vi  gerne praktiserer, men vi har formået at steppe op og tilpasse os forholdene, hvilket må siges, at være lykkedes til UG, fortæller Haucke, og det er svært ikke at give ham ret som han står der med ni point ud af ni mulige.

De seneste tre af slagsen kom i hus hjemme over FC Sydvest, og selvom kampen måske ikke lige flaskede sig for de blå i alle 90 minutter, så formåede Haucke og co. at bevare roen.

- Det var en kamp, som var præget af mange lange bolde og massere af dueller alle steder på banen. Jeg følte dog vi hele tiden var i balance og havde kontrol med kampen. Så indtil udvisningen af Martin P., synes jeg vi var i kontrol og lå med en komfortabel føring på 3-0, vurderer den tilbagevendte Jammerbugt FC spiller og fortsætter;

- Derefter blev det mere indianerbold, hvor vi fik nok at se til hvad angår dueller og blot få ryddet op og holde hjem. Det brænder på flere gange de sidste 30 minutter og da de scorer i 92 minut måtte vi holde hovedet ekstra koldt, hvilket lykkedes og gav os de tre vigtige point.

Med ni point på forårets konto, er blikket fast rettet på yderligere tre styk når det i weekenden gælder Kolding IF på udebane. At vinde er en vane siges det. En god vane hvis man spørger i Jammerbugt FC lejren. Her tager man dog intet forgivet.

- Nu er sigtekornet så småt ved at blive stillet skarpt på næste weekends kamp mod Kolding IF. Vi kommer med stor selvtillid og tro på tingene, men stadigvæk vil vi være ydmyge overfor den opgave, som venter os. For vi ved det kræver hårdt arbejde og koncentration, hvis vi skal hente tre nye point næste weekend. Det kan nemlig være tre vigtige point, som kan føre os endnu tættere på Marienlyst og Næstved, som begge smed point i weekendens kampe. Det kan vi håbe på vil gentage sig i den kommende spillerunde, så kan det blive rigtig sjovt, slutter Emil Haucke som er tilbage i blåt. Det klæder ham godt.