Facebook

Blokhus FC ude af pokalen

Mads_Severinsen.jpg
01-09-2011

(Foto: Mads Severinsens smukke udligning til 1-1 var ikke nok mod AGF)

 

Blokhus FC   -   AGF   2-5  (1-3)

0-1 Peter Graulund  1. min

1-1 Mads Severinsen  7. min

1-2 Søren Larsen  9. min

1-3 Søren Larsen  41. min

2-3 Peter Tranberg  54. min

2-4 Søren Larsen  54. min

2-5 Søren Larsen  78. min

 

Tilskuere: 905

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Jan Rasmussen, Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Marc Pedersen

Midtbane: Mads Severinsen, Peter Tranberg, Rasmus Østenkær, Casper Røjkjær

Angreb: Jeppe Østenkær, Christoffer Hansen

 

På bænken: Andreas Larsen, Simon Rosenqvist, Malthe Nygaard, Søren Reese, Micky Malling, Ziad Nassar

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC gjorde en ganske pæn figur imod overmagten fra AGF. Defensiven fik dog et gevaldigt knæk kort før pausen, da Andreas Damgaard støtte sammen med gæsternes målmand, Steffen Rasmussen efter en dødbold. Forsvarsgeneralen måtte lade sig udskifte og køres til undersøgelser efterfølgende.

Kampens start var også aldeles hektisk, med tre scoringer i de første ti minutter. AGF chokstartede med Peter Graulunds lynscoring, men Mads Severinsen udlignede til 1-1 få øjeblikke senere. Men bedst som Blokhus FC fik oprejsning, strøg AGF igennem påny, og bragte sig igen foran. Denne gang ved Søren Larsen, der fik oceaner af plads på kanten af det lille felt.

Larsens føringsmål holdte helt hen til tæt ved pausen, hvor gæsterne fik et dumt mål, at gå til pause på. 3-1 scoringen punkterede på mange måder kampen der. Men på ingen måder ufortjent, for AGF var bare det bedste hold. Deres offensiv med: Søren Larsen, Peter Graulund og kanterne, Søren Berg og Stephan Petersen var skræmmende allerede på forhånd.

 

AGF bedst ud fra pausen - Men BFC scorede!

 

Blokhus FC blev presset fra starten af 2. halvleg, og gæsterne havde flere tilbud som ikke blev udnyttet. Og derfor kunne Peter Tranberg istedet bringe spænding tilbage i opgøret efter ni minutter af 2. halvleg, da han modtog bolden udenfor feltet. Her så han straks muligheden for at afslutte, og det gjorde han fremragende med det kolde venstreben, der følte bolden udenom Steffen Rasmussen i målet. Dermed 2-3 og jubel, iblandt det skuffende fremmøde på stadion, som blot rundede 900 tilskuere.

Men inden Peter Tranberg var blevet annonceret færdig som målscorer, så jublede AGF endnu engang. Søren Larsen (Hvem ellers?) dukkede igen op det rette sted, og slukkede nu her endegyldigt for Blokhus FCs pokaldrømme, med sin scoring til 2-4, og samtidig angriberens hattrick.

Han ville dog lige lukke ned med manér, og derfor snørede han sækken til efter 78. minutter, med sin fjerde scoring denne aften i det nordjyske. Groft sagt var der Søren Larsen til forskel i dag.

AGF ender med at vinde opgøret med 5-2, og er dermed som ventet videre til 3. runde af landspokalen. Tillykke til AGF, som blot var bedre end Blokhus FC, det erkender vi gerne. Tilgengæld fik man oplevelsen igen i år, ved at møde et af landets store mandskaber, og samtidig fik man også puttet to kasser ind, hvilket selvsagt giver tro på egne evner til Søren Kusks unge mandskab.

Blokhus FC har nu en længere pause inden næste spillerunde i 1. Division, da weekendens kamp i Vejle er udsat, som følge af at flere spillere fra Vejle Boldklub Kolding er udtaget til diverse landsholdsopgaver.

Dermed spiller Blokhus FC først igen søndag den 11. September, og her er det endnu et storhold der gæster Jetsmark Stadion, idet Randers FCs Superliganedrykkere er modstanderen den eftermiddag.