Facebook

Blokhus FC fik ørerne i maskinen mod Skive - Nederlaget blev på hele 6-0

Kusk 1.jpg
21-07-2010

(Foto: Søren Kusk har fået nye ting at tænke over)

 

Skive IK   -   Blokhus FC   6-0

 

Af Torben Pedersen

Den folkekære danske sanger og sangskriver Kim Larsen, lavede for år tilbage et album med titlen: Glemmebogen. Netop den glemmebog vil Blokhus FC gerne låne, og smide dagens kamp mod Skive langt ned i.

Aftenens kamp var på alle måder en alt for svær opgave for Søren Kusks mandsskab, der stillede med et yderst ungt hold. Gennemsnitsalderen i startformationen var på blot 21,72 år, og alle spillere pånær 31-årige Peter Tranberg var under 25 år, og dertil kunne man så lægge, at der i formationen ligeledes var to prøvespillere, samt en blot 17-årig keeper der spillede fuld tid, men som på ingen måder kunne gøres til skurk efter nogen af målene.

Cheftræner Søren Kusk var da også meget hurtigt til at sige at holdet i dag tabte, til et langt bedre Skive hold:

 - Der er ikke meget positivt at skrive hjem om. Vi taber 6-0 til et meget bedre Skive hold, der på det nærmeste løber os over ende. Vi var klart overmatchet i dag, det var der ikke den mindste tvivl om, fortæller Søren Kusk.

 - Jeg kunne finde nogle okay offensive sekvenser i dag, men vi var hårdt presset, og presset mere end hvad godt er. Det giver selvfølgelig mig nogle spørgsmål og ting at tage stilling til. Men vi må bare videre igen, konstaterede cheftræneren efter kampen.

Udover det store nederlag kunne træneren også konstaterer, at midtbanespilleren Simon Rosenqvist fik et vrid i anklen, som desværer ikke ser godt ud:

 - Simon er ude 3-4 uger er jeg bange for, sagde Søren Kusk ovenpå Rosenqvist´s skade, og kunne samtidig meddele at prøvespilleren Mads Severinsen fra AaB ligeledes måtte udgå skadet af opgøret.

Blokhus FC havde til kampen fået angriberen Chidi Omeje fra Vejle med i truppen, men den nigerianske angriber havde næsten umulige arbejdsforhold i dag, og var svær at vurderer ud fra den ene kamp.

Næste kamp spilles allerede på lørdag kl.11.00 på hjemmebane, hvor de nyoprykkede spillere fra Lindholm IF gæster anlægget i Jetsmark, og her er der håb om at få Nickolaj Thomsen på banen for første gang, efter han i opstarten har døjet med akillesenen. Hvilke evt. prøvespillere der er med mod Lindholm besluttes efter træningen i morgen aften.

Husk at støt holdet, og mød op og se sæsonens første og eneste testkamp på hjemmebane, med Søren Kusk som cheftræner.