Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blokhus FC inviterer indenfor i varmen

BFC_Nyhedslogo.jpg
27-02-2011

Af Thomas Jansen

Nu hvor vinteren fortsat fastholder sit kolde greb om os, vil vi i Blokhus FC gerne invitere partnere, fans og andre interesserede indenfor i varmen.

Trods sne og kulde har spillerne fuld gang i forberedelserne til forårssæson og fodbold tager over om mindre end en måned. Inden da vil vi også gerne give jer partnere, fans og øvrige interesserede muligheden for at blive forberedt til hvad der tegner til at blive en særdeles spændende forårssæson for Blokhus FC.
 

Hyggeligt aftenarrangement på Restaurant Nordstjernen

Blokhus FC vil derfor gerne invitere til en hyggelig aften på Restaurant Nordstjernen i Blokhus mandag d. 7. marts kl. 18.30, hvor der vil blive serveret stor buffet samt efterfølgende kaffe og the. Cheftræner Søren Kusk vil denne aften holde et indlæg med fokus på de sportslige udfordringer, der venter det unge Blokhus FC mandskab i foråret, mens der ligeledes vil være mulighed for at sætte sig til bords med Blokhus FC spillerne og få en snak over middagen.

Prisen pr. kuvert er kr. 225,- inkl. kaffe og the, og betales i forbindelse med tilmelding på kontoret i Pandrup eller på faktura. Øvrige drikkevarer er for egen regning.

Arrangementet er som sagt for alle interesserede. Husk blot at tilmelding med angivelse af antal deltagere er nødvendigt. Tilmeldingen kan ske til Mogens Andersen på 24 46 10 06 / mogens@blokhusfc.dk eller Thomas Jansen på 24 66 20 75 / thomas@blokhusfc.dk.

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 2. marts.
 

Åbent hus arrangement i nyt kontor

I Blokhus FC vil vi tilmed benytte ventetiden forud for sæsonstart til at markere vores indflytning i nye kontorlokaler. Det gør vi med et lille uformelt åbent hus arrangement på det nye kontor Blokhusvej 1, 9490 Pandrup torsdag d. 3. marts mellem kl. 15.00 – 17.00.

Her byder vi alle interesserede på en traditionel stadionplatte samt hyggelig samvær, mens der i det angivne tidsrum ligeledes vil være mulighed for at få en snak med bestyrelse, trænere og enkelte spillere samt øvrige ansatte i Blokhus FC.

Vi glæder os til at se jer!