Facebook

Blokhus FC lejer Thisted FC’s Mikkel Petersen

Mikkel_Petersen_ny_Blokhus_FC_spiller.jpg
27-01-2012

Af Thomas Jansen

Blokhus FC har i dag fredag d. 27. januar indgået en halvårlig lejeaftale med Thisted FC’s målmand Mikkel Petersen.

33-årige Mikkel Petersen skal i Blokhus FC kæmpe med 20-årige Simon Enevoldsen om positionen som holdets sidste skanse.

- Simon har været vores førstevalg på målmandsposten de seneste sæsoner og har gjort det godt. Især det seneste halve år har Simon udviklet sig meget, fortæller Søren Kusk, som med Mikkel Petersen har sikret sig en kompetent konkurrent, der er klar til at tage udfordring op.

- Mikkel kommer med en stor portion erfaring og vil være en stærk udfordrer til Simon. Der ingen tvivl om de to vil få en sund konkurrence hinanden imellem og det vil gavne dem begge, men vigtigst af alt, vil det gavne holdet.

Mikkel Petersen har tidligere optrådt for blandt andre Silkeborg IF, OB og FC Fredericia.

Fakta om Mikkel Petersen

Fødselsdato: 30. marts 1978
Position: Målmand
Højde: 192 cm
Vægt: 93 kg
Tidligere klubber: Kastrup BK, OB, Brændekilde-Bellinge Boldklub, Svendborg FB, Silkeborg IF, FC Fredericia og Thisted FC.