Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blokhus FC vinder af 2. division vest

Pokaloverraekkelse_-_web.jpg
DBU repræsentant Jesper Møller overrakte pokalen som symbol på Blokhus FC's 1. plads i 2. division vest.
  • Pokaloverraekkelse_-_web.jpg
  • Ziad_-_web.jpg
11-06-2011

 

Blokhus FC   -   Varde IF   3-2  (1-0)

1-0 Micky Malling  2. min

2-0 Ziad Nassar  62. min

2-1 Søren Smedegaard  71. min

3-1 Ziad Nassar  75. min

3-2 Jesper Brinck  86. min

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Simon Rosenqvist, Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Christian Overby

Midtbane: Micky Malling, Peter Tranberg, Conor O´Brien, Ziad Nassar

Angreb: Jeppe Østenkær, Nickolaj Thomsen

 

På bænken: René Bech, Jan Rasmussen, Malthe Nygaard, Mads Severinsen, Søren Reese

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC lukkede sæsonen på hjemmebane med manér, da man vandt 3-2 mod Varde, der ellers kæmpede for at blive i 2. Division Vest. En situation som vestjyderne ikke havde regnet med for et halvt år tilbage, hvor man lå solidt i tabellen, og blandt andet chokerede fodbold-Danmark ved at sende selveste Brøndby IF ud af pokalturneringen.

Men at Varde skulle vinde i lørdagens dyst og samtidig sidste spillerunde, kunne godt være svært at se fra sidelinien. Varde fik ikke i 1. halvleg et ben til jorden, og lignede en flok turister på pinseferie i Blokhus.

Stillingen ved pausen var dog kun på 1-0 til Blokhus FC, og målet faldt allerede efter halvandet minuts spil, da Micky Malling fandt plads mellem 15-16 spillere i feltet, og fik sparket bolden ind ved fjerneste stolpe.

 

Spillerne blev sparet som 2. halvleg skred frem

 

Blokhus FC dominansen fortsatte lige efter pausen, og Varde var på dette tidspunkt mere end tætte på en nedrykning.

Bedre blev det ikke, da Ziad Nassar efter en flot solotur viste det mange fans har sukket efter siden teknikkerens ankomst i vinter, og bragte BFC på 2-0 i det 62. minut.

Allerede på daværende tidspunkt var Søren Kusk begyndt at trække spillere i land, for at spare dem til onsdagens playoff-brag i Holbæk. Først forlod Jeppe Østenkær opgøret til fordel for Søren Reese, der har fået sit endelige gennembrud i denne sæson, påtrods af sine blot 17 år.

Anfører Peter Tranberg overlod anførerbindet til Andreas Damgaard, da han forlod banen til fordel for Mads Severinsen, for vice-anfører Kasper Stiller var ikke at finde på dagens holdkort. Han afsonede nemlig karantæne.

Sidst men ikke mindst, fik Jan Rasmussen nogle minutter mod slutningen, hvor han afløste Conor O`Brien, og Jan Rasmussen var også tæt på og lige ved i flere situationer. Med lidt held kunne han have scoret i dag.

 

Nivauet faldt i takt med de mange udskiftninger

 

Blokhus FC var foran 2-0 og skulle bare køre kampen hjem, og derfor faldt nivauet betragteligt mod slutfasen, og det var på ingen måder på grund af de indskiftede spillere, for de gjorde en god indsats, og fik sat fart i tingene igen.

Men gæsterne fra Varde fik reduceret til 2-1, hvor Blokhus FC holdet snorksov. Men kort tid efter dukkede Ziad Nassar op for anden gang på dagen, og scorede sit andet mål i kampen, efter at selv samme spiller har været "on-and-off the pitch" med skader de seneste 4 måneder, og dermed ikke haft en chance for at ramme topformen. Det kan være den er på vej nu?

Varde fik endnu engang reduceret til 3-2 med 4 minutter tilbage, og var også uhyggelig tæt på at udlignede i et par situationer, efter nærgående dødbolde. Men Blokhus FC holdt stand, og lukkede dermed af på fornem vis, med 3 point i sidste spillerunde.

Hele Varde-lejren sad alle på banen efterfølgende, og lignede allerede en nedrykker. Imens sprang både champagne-propperne og konfettirørerne på stadion, mens Queens legendariske klassikker: "We are the Champions", bragede ud over anlægget.

Og ganske kort efter DBU´s repræsentant havde overrakt pokalen til Blokhus FC, som bevis på 1. pladsen, brød jublen også pludselig løs i modsatte ende af stadion, da Varde-lejren råbte og skreg, da de netop havde fået afvide de var reddet, med en bedre målscorer i bunden!. Dermed sluttede hele dagen med en stor fest på stadion, og lad det endelig ske igen næste lørdag.

Der arbejdes i disse timer på at arrangerer en fan-bus til onsdagens kamp i Holbæk - Hold dig opdateret her på Blokhusfc.dk.

God Pinse ønskes herfra.