Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blokhus FC smed 2 point på Fyn

Jeppe Ø.jpg
15-05-2010

(Foto: Jeppe Østenkær udlignede for Blokhus FC, der hentede 1 point i Næsby)

 

Næsby   -   Blokhus FC   1-1  (1-0)

1-0 Mark Tubæk  4. min.

1-1 Jeppe Østenkær  74. min

 

Blokhus FC´s startopstiling:

Målmand: Brian Ulstrup

Forsvar: Malthe Guldager, Andreas Damgaard, Kasper Stiller, Christian Overby

Midtbane: Micky Malling, Bobo Niambele, Peter Tranberg, Jeppe Østenkær

Angreb: Nickolaj Thomsen, Olcay Senoglu

 

På bænken: René Bech, Lars Mynderup, Simon Rosenqvist, Alex Ndugga

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC kom under pres fra første fløjt i kampen mod Næsby, der tydeligt var beviste om deres egen kritiske bundplacering. Men når man kigger Næsby-mandskabet nærmere an i sømmene, fortæller det også at holdet har kvaliteter til at ligge langt bedre i rækken. Men tabellen lyver aldrig siges det, og det gør den heller ikke i Næsby.

Men ikke desto mindre var det hjemmeholdet der var klart bedst og toneangivende i 1. halvleg, og de fik samtidig en noget nær drømmestart på kampen, da Mark Tubæk sparkede Næsby i front i det 4. minut.

Hjemmeholdet forsatte presset og det agressive spil, mens Blokhus FC spillede for langsomt og ikke rigtig fik sat sig på tingene. Men det var klart fynboernes fortjeneste at Blokhus FC ikke formåede at spille bedre de første 45 minutter.

Blokhus FC kom langt bedre med efter pausen, og fik styr på spillet. Men det var ikke de store målchancer der var at skrive om. Men Næsby er bare et svært sted at spille, og det er Blokhus FC ikke ene om at syntes.

Næsby henter langt de fleste point hjemme, mens det kniber noget mere på fremmed græs. Men de har adskillige profiler som blomsterer op de dage hvor spilllet virkelig fungerer. Heriblandt målscorer Mark Tubæk, der er ankommet fra Otterup.

Men som minutterne og kampen skred frem, kom Blokhus FC bedre og bedre med, hvilket til sidst udløste en udlignende scoring fra Jeppe Østenkær. Et lidt tilfældigt mål, men et særdeles vigtigt et af slagsen. Og scoringen satte for alvor fart i Blokhus FC, der i det sidste kvarter kunne have stjålet alle 3 point.

Simon Rosenqvist der blev skiftet ind, hamrede et dommedagshuk afsted fra 20 meters afstand, og ramte indersiden af målhjørnet så bolden strøg på tværs af målet. Returen var Alex Ndugga tæt på at sende i kassen, men afrikanerens afslutning røg i sidenettet.

Samme Ndugga var mod slutningen tæt på at få en assist, da han slog et perfekt indlæg ind i panden på Bobo Niambele. Men hovedstødet blev en smule mistimet, og røg forbi mål. Men en kæmpe chance der kunne have sendt 3 point til Nordjylland.

Efter kampen var Henning Pedersen en tilfreds cheftræner trods pointtabet på Fyn:

 - Næsby var klart bedst i 1. halvleg, og spiller generelt en god kamp. Og på den baggrund må vi stille os tilfredse med 1 point, hvilket ikke skal lyde negativt, for Næsby skal man ikke undervurderer, lyder det fra Henning Pedersen.

 - De presser os hårdt i starten af kampen, men går lidt mere døde i 2. halvleg. Men de har et godt hold som er meget agressive. Og når vi samtidig ikke selv formår at få spillet hurtigere, bliver det meget svært hernede.

 - Vi kommer bedre ud fra pausen, og får mere styr på vores spil. Men vi skaber ikke de store chancer før målet. Men tilgengæld kunne vi have stjålet alle 3 point i slutningen af kampen, med to kæmpe chancer. Men 1-1 er et godt resultat. Point ude mod Næsby kan altid bruges. Vi ligger stadig godt til i tabellen, og er pt. på den meget omtalte play-off plads, slutter cheftræneren.

Næste weekend kommer FC Svendborg på besøg, og her regner Henning Pedersen med at Muhammed Akinci er spilleklar, hvilket dermed vil betyde at Henning Pedersen for første gang i foråret har samtlige spillere i truppen klar til kamp.