Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blokhus FC spillere trænere for en dag

U10_traening_1.jpg
11-04-2011

(Foto: Dagens to trænere delte gode råd og erfaringer ud til de træningsivrige spillere.)

 

Af Thomas Jansen

Fredag den 9. april indtog Blokhus FC duoen Andreas Damgaard og Nickolaj Thomsen trænerrollen og overtog for en stund Jetsmark IF U10 drenge.

Fremmødet var flot denne fredag eftermiddag, hvor størstedelen af den 26 mand store trup mødte op til den ekstraordinære træning. Det var nu ikke det nye træner par, som skulle have æren for dette, fordi det store fremmøde er nemlig ikke noget nyt hos dette U10 hold.

De to normale U10 trænere René Nielsen og Rasmus Rasmussen fortæller således, at der trænes flittigt to gange om ugen, mens der også er kamp i weekenderne. Her fordeles de 26 unge spillere i alderen 9-10 år på to 7 mandshold.

Niveauet under fredagens træning imponerede da også de to Blokhus FC spillere, som nød sine nye roller.

- Jeg synes vores træningsdag med U10 var en succesoplevelse for både Damgaard og jeg selv, men også for ungerne som virkede til at være glade for lidt ny inspiration og bold øvelser, fortæller den ene halvdel af det nye trænerteam Nickolaj Thomsen og fortsætter;

- Vi havde desværre ikke meget tid til at sammensætte træningsprogrammet, men det blev nu et ganske fint program. Der blev virkelig gået til den og de var lærevillige. Jeg var overrasket over niveauet, de kunne langt mere end hvad vi havde forventet. De var gode til at drible og tilegnede sig hurtigt nye lege og øvelser. De virker til at have et rigtigt fodboldhjerte og alle virker motiveret for at lære. Så alt i alt var det en fantastisk oplevelse, som jeg håber vi kan få lov at prøve igen. Vi skal nemlig huske på at vi via engagerment i og omkring klubben er med til at bidrage til at vi alle får et bedre sammenhold. Måske kan det også bidrage til, at vi kan få lidt flere tilskuere på stadion til vores kampe, forklarer Nickolaj Thomsen, som sammen med Andreas Damgaard fik lært mange nye unge spillere at kende denne fredag.

Jetsmark IF U10 spillerne fulgte efterfølgende træningen op med fællesspisning og overnatning i klubben inden lørdagen bød på kampe for begge U10 hold.
 


Samling på tropperne inden ny træningsøvelse påbegyndes.


Humør og spilleglæde i top.


Der øves indersideafleveringer.


Tæt trafik kræver god teknik.


Fokus indstilles på bolden.


U10 trænere René Nielsen og Rasmus Rasmussen krøb i læ og tog en velfortjent pause fra trænergerningen.