Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blokhus FC tabte - Men var bedst

Hobro IK - Blokhus FC 1.jpg
21-08-2009

 

Hobro IK   -   Blokhus FC   2-1  (1-1)

0-1 Nickolaj Thomsen  4. min

1-1 Danilo Arrieta  34. min

2-1 Mark Vestergaard  74. min

 

Blokhus FC´s startopstilling:

Målmand: Brian Ulstrup

Forsvar: Lars Mynderup ( Ind: Martin Vixø), Andreas Damgaard, Malthe Guldager, Christian Overby.

Midtbane: Jeppe Østenkær, Simon Rosenqvist, Peter Tranberg, Floyd Franks ( Ind: Daniel Seehausen)

Angreb: Nickolaj Thomsen, Quincy Antipas ( Ind: Torben Andersen)

 

Af Torben Pedersen

 

45 rigtig gode minutter, og en ikke særligt sammenhængende 2. halvleg var hvad Blokhus FC præsterede i Hobro. Allerede i første halvleg skulle kampen have været lukket, efter en serie af store målchancer og stor Blokhus FC dominans. Men Blokhus FC kom dog foran efter blot 4 minutter, da Nickolaj Thomsen fulgte op på et godt hovedstød fra Andreas Damgaard efter hjørnespark. Godt nok blev Damgaard registreret af stadionspeakeren som målscoreren, men det var nu ikke rigtigt.

Heldet har ikke gået Blokhus FC´s vej i sæsonstarten, og det kan derfor kun gå fremad. Igen idag oplevede holdet at blive snydt for en kæmpe straffespark, efter Floyd Franks blev nedlagt i feltet, efter en dribletur ved mållinien. En lignende situation fandt sted mod AaB, mens den første kamp mod Tjørring man førte 1-0 i, nu noget utvivlsomt skal spilles helt om. Men trods modgangen på banen og sågar udenfor, så handler det nu også om at scorer på sine chancer, og det har Blokhus FC ikke været gode nok til i starten af sæsonen.

Men lige så sikkert som Juleaften falder den 24. December, lige så sikkert er det at Hobro modtager et hav af kort i en fodboldkamp, og kommer frem til nogle meget uforklarlige chancer. I dag modtog hjemmeholdet to gule på under 25 minutter, og der var som altid en seriøs intensitet i kampen og et utal af nærkampe.

Hobro fik udlignet til 1-1 efter 34 minutter, da den lille Danilo Arrieta fik for meget plads og sparkede bolden i nettet på smukkeste vis. Men derfra og til yderligere store chancer fra hjemmeholdet var der langt. Blokhus FC sad tungt på opgøret i 1. halvleg, mens Hobro gjorde hvad de kunne for at dæmme op for de mange angreb.

Inden halvlegens afslutning nåede både Nickolaj Thomsen og Quincy Antipas at brænde kæmpe chancer, og ingen kunne have protesteret hvis Blokhus FC havde ført med to ved pausen.

Anden halvleg var tilgengæld ikke noget at skrive om. En sand ørkenvandring hvor ingen af holdene formåede at blive farlige, og alt tegnede til at slutte uafgjort. Men Hobro dukkede op fra ingen ting og bragte sig på 2-1 med godt et kvarter igen. Stik imod chancer og spil, havde Hobro påny formået at slå til, når man mindst ventede det. Det var et alt andet end pragende mandskab Blokhus FC mødte, og derfor ekstra ærgeligt, at det ikke lykkedes at vinde opgøret. 

Igen havde Hobro formået at direkte stjæle point fra Blokhus FC, for fortjent var det meget langt fra at være. Og dermed må man på baggrund af statistikken sige, at Blokhus FC stadig har et Hobro-kompleks.

Efter føringsmålet var det dog Hobro der overtog intiativ og spil, men derfra og til at være rækkens bedste hold som de ynder at kalde sig selv, er der dog endda meget langt. Blokhus skulle til enhver tid have vundet fredagens opgør på en glimrende 1. halvleg hvor man spillede Hobro ud af eget stadion. Men manglende skarphed, og specielt det gode spil gik helt i stå, iløbet af 2. halvleg. Derimod havde Hobro det held der skulle til for at afgøre kampen til deres fordel, på holdets første store chance i halvlegen.

Kompleks eller ej, Blokhus FC var klart bedst. Både spillemæssigt, og chance mæssigt. Men Hobro IK endte med at vinde 2-1.

Næste opgave for Blokhus FC er allerede onsdag aften kl.18.00, når man gæster Lindholm IF i landspokalturneringen, også kaldet Ekstra Bladet Cup.