Facebook

Blokhus FC til tops efter god sejr

Jeppe Ø.jpg
11-09-2010

(Foto: Jeppe Østenkær scorede igen som angriber, da Nickolaj Thomsen sad over)

 

Blokhus FC   -   FC Djursland   2-0  (1-0)

1-0 Jeppe Østenkær  30. min

2-0 Christian Overby  89. min

Tilskuertal: 216

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Simon Rosenqvist (Ind: Kasper Brix), Jonas Westmark, Andreas Damgaard, Christian Overby

Midtbane: Micky Malling, Malthe Nygaard (Ind: Mads Severinsen), Peter Tranberg, Conor O´Brien

Angreb: Muhammed Akinci (Ind: Kasper Stiller), Jeppe Østenkær

 

På bænken: Niels York, Kasper Stiller, Kasper Brix, Mads Severinsen

 

Af Torben Pedersen

Favoritværdigheden var ikke til at tage fejl af inden opgøret mod FC Djursland, og efter kampen kunne man også blot konstaterer at Blokhus FC levede fuldt op til det. Styringen gennem næsten hele kampen, og kun tilfældige og sporadiske chancer til gæsterne, vidnede om et hjemmehold i kontrol og styring lige fra start.

1. halvleg var på mange måder rigtig godt spillet, og efter næsten konstant pres, kunne Jeppe Østenkær fuldende et perfekt spillet angreb, og scorer til 1-0. Et fantastisk smukt mål, efter et ligeså fremragende indlæg fra højresiden.

Jeppe Østenkær skulle oprindeligt have spillet på højrekanten, men under opvarmningen mærkede Nickolaj Thomsen til sin tidligere skade i baglåret, og trak sig fra kampen. Det betød at Østenkær røg helt på top, hvor han har været farlig dette begyndende efterår, mens Micky Malling fik chancen på højrekant.

Kampens første 60 minutter var uden tvivl godkendte, men så begyndte fejlene også at snige sig ind, og chancerne og kontrastødene til Djursland blev på det nærmeste foræret væk. Det skabte nogle farlige situationer i feltet, men ikke mindst Simon Enevoldsen spillede en god kamp, og havde adsklillige vigtige redninger i dag.

Det samme må siges om gæsterne Lasse Pedersen, der i modsatte ende var sit holds bedste, med flere vigtige redninger. Og især et par stykker af dem var helt suveræne. Ham kunne FC Djursland være glade for denne lørdag, for han holdte næsten ene mand gæsterne inde i kampen, indtil Christian Overby (Hvem ellers?), tog tingene i egne hænder og afgjorde kampen endeligt, med målet til 2-0 efter 89 minutter.

216 tilskuere valgte at følge kampen, der sendte Blokhus FC til tops i 2. Division Vest, og det skal blive bedre fremover tilskueretallet, for 216 er altså en kende eller to for lidt. Det bør og skal blive bedre, ikke mindst med tanke på spillet for tiden, og bedst af alt, holdet placering i tabellen.

De kommende 3 opgør kommer til at vise hvor vej pilen skal pege denne sæson, for det bliver 3 svære kampe der venter der. Først venter Varde næste lørdag på udebane, og ugen efter kommer Brabrand på besøg i Pandrup. Og dernæst tager et andet godtspillende mandskab, nemlig Skovbakken imod.

Der bliver med andre ord spænding de kommende runder i rækken, og det bliver her holdet skal holde ved, og vise sin styrke i forhold til placeringer i tabellen. Men som tingene ser ud nu, så hvorfor ikke bare nyde det!.