Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blokhus FC tog revanche mod Brabrand

BFC - Viborg 1.jpg
25-07-2009

 

Brabrand   -   Blokhus FC   1-2  (1-2)

0-1 Nickolaj Thomsen  5. min

1-1 Frank Winding  20. min

1-2 Peter Tranberg  42. min

 

Blokhus FC´s startopstilling:

Brian Ulstrup  -  Lars Mynderup, Andreas Damgaard, Malthe Guldager, Brian Larsen  -  Floyd Franks, Simon Rosenqvist, Peter Tranberg, Christian Overby  -  Jeppe Østenkær, Nickolaj Thomsen.

På bænken: Casper Zachhau, Mathias Skrøder, Daniel Seehausen, Kim Jensen, Brian Dorum. 

 

Af Torben Pedersen

Ydmygelsen fra sidste sæson på 5-1 blev vasket væk imod Brabrand, da Blokhus FC fortjent kunne sejre 2-1 i Århusforstaden, efter en fornem indsats hele vejen igennem.

Det er med kuldegysning på armene man mindes den pinlige indsats i Brabrand sidste sæson. Men det nederlag blev for alvor vasket væk, da et forholdsvist amputeret Blokhus FC mandskab sejrede fuldt fortjent.

Nickolaj Thomsen bragte BFC foran 1-0 allerede efter 5 minutter, da Christian Overby på fornem vis serverede bolden for sidste sæsons topscorer der loppede bolden over en fremstormende keeper.

Hjemmeholdet fik udlignet efter godt 20 minutter, men panikken var der aldrig spor af hos Blokhus FC, da spillet fungerede ganske okay.

Blokhus FC måtte undværer en skadet Torben Andersen, der fik et vrid i knæet mod Viborg og er ude nogle uger. Samme skæbne ramte forsvarskollega Malthe Guldager i Brabrand, da han måtte lade sig udskifte med en fibersprængning. 1-3 ugers pause venter der nu ham.

Kort inden pausen var det påny en meget tydelig Peter Tranberg der igen satte sig igennem. Floyd Franks fandt anføren med en god pasning, hvorefter Peter Tranberg tog chancen fra 25 meter, og scorede til 2-1. Der var ingen i Blokhus-lejren der på det tidspunkt tænkte på 5-1 nederlaget sidst de besøgte Brabrand.

I 2. halvleg blev det Blokhus FC der tog teten, og hjemmeholdet der måtte løbe. Men hele tiden lurede faren, at Brabrand kunne slå kontra. Deres spillestil med kompakt forsvar i ren drillo-stil, og styrke på dødbolde, viste Blokhus FC alt om på forhånd, og den sidste del af kampen med Andreas Damgaard og Brian Larsen i centerforsvaret fungerede fremragende.

Henrik Larsen gav reservekeeper Casper Zachhau chancen i 2. halvleg, og det gjorde han rigtig godt. Endnu mere bemærkelsesværdigt var at der var et længe ventet comeback til Kim Jensen der har været knæskadet i 2 år.

De øvrige spillere på bænken, Daniel Seehausen, Mathias Skrøder og Brian Dorum fik også alle spilletid, og var med til at holde 2-1 føringen helt til mål.

Dermed fik holdet sin første sejr i opstarten, under den nye træner-duo Henrik og Henrik (Larsen/Fischer). Næste gang spillerne er i aktion bliver allerede tirsdag aften den. 28/7 kl.18.30, når holdet gæster Thisted FC.