Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Blokhus Vikings er premiereklar

Vikings Flag & Bander 1.jpg
09-03-2010

(Foto: Blokhus Vikings har arbejdet vinteren igennem, på at blive færdige med nye "tribune-udsmukninger" til stadion)

 

Af Torben Pedersen

Det kan være mere end svært, at være optimistisk med hvad angår premierekampen i Varde den 20. marts, da Kong Vinter ikke ligner en der vil forlade fra Danmark igen. Og senest også har sendt masser af hvidt ned i hovedet på Varde og omegen.

Spillerne er fodbold-sultne efter en lang vinter med hårde træninger, og tilhængere osv. har det vel næsten på samme måde. Det største ønske må derfor være at få foråret til Nordjylland og lade sæsonen begynde.

De sidste forberedelser skete tirsdag aften, da spillertruppen og ledere blev fotograferet. Holdfoto og nye profilbilleder er tilgængelige snarest på hjemmesiden.

 

Fanklubben ser positivt på foråret

 

Med den seneste tilgang af nye spillere, er det en særdeles tilfreds fanklub, Blokhus Vikings, der ser frem mod sæsonen. Ser man blot 3 måneder bagud i kalenderen, havde tonen sikkert været anderledes. Men troen og gnisten har hele tiden været til stede blandt fansene, som er godt tilfredse med spillertilgangen i vinteren.

Senest overværede flere medlemmer træningskampen mod Skive IK, og her var der stor begejstring efterfølgende, trods 3-2 nederlaget, der var alt andet end fortjent.

For at gøre sig selv mere synlige på diverse stadions, har Blokhus Vikings kordineret tingene over vinterpausen, så man nu står klar med nye tiltag på lægterne. Det har taget rigtig mange timer at nå resultatet, ikke mindst dage og uger om projektet. Og nu er håbet bare at spillerne føler at Blokhus Vikings står bag dem hele vejen.

Fanklubben håber allerede på at være med ved første kamp i Varde den 20. marts, hvis en bus ellers kan arrangeres. Netop arrangering af udebanekampe-ture håber fanklubben på ville stige med samarbejde blandt øvrige Blokhus FC tilhængere, deriblandt Blokhus FC Support, så man dermed kan opleve flest mulige kampe i sæsonen.

Tilmeldinger til disse busser er altafgørende for turerne, og derfor håber og tror Blokhus Vikings på større opbakning end hidtil fremover.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Foto: Formanden viser det nye materiale i Blokhus Vikings frem)

 

Håber på tribune-opsætning snarest

 

Med de mange nye tiltag mangler nu blot én ting, som fanklubben ikke kan løse på egen hånd:

 - At den nye ankommene tribune bliver sat op på stadion og gjort klar til brug, fortæller formand Thomas T. Pedersen til hjemmesiden.

Der er tale om den gamle tribune fra det tidligere Nørresundby Stadion, som er hentet ind. Den skal gennem i større renovation, inden den kan pryde Jetsmark Stadion, eller "Ingolf Park" som det nu også kaldes i folkemunde.

Der vil blive mellem 500 og 600 overdækkede siddepladser derpå, og der vil derudover også være en del ståpladser med niveau-forskelle på den vestlige side af stadion, hvor tribunen skal stå.

Formanden oplyser at de er klar til kampstart, og henviser til fanklubbens egen hjemmeside, hvor vinterens aktiviteter kan følges i billeder.

Se det hele på www.Blokhus-Vikings.dk