Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Ulstrup stopper i Blokhus FC

Brian Ulstrup.jpg
16-07-2010

(Foto: Brian Ulstrups største kamp i Blokhus FC:  BFC - Brøndby IF i pokalen)

 

Af Torben Pedersen

Den efterhånden mangeårige målmand i Blokhus FC, Brian Ulstrup, stopper i klubben. Han er nu på jagt efter en ny klub...

Han er opvokset i Pandrup, og spillede som helt lille derfor fodbold i Jetsmark IF. Derefter gik turen til AaB, men også et klubskifte til England var tæt på i hans unge dage.

Brian Ulstrup

Brian Ulstrup vendte senere tilbage til rødderne i Pandrup og Blokhus FC, efter ophold hos blandt andet: Hjørring, Herfølge, FC Nordjylland og altså AaB.

En æra er nu slut i Blokhus FC for den rutinerede keeper, der rundede de 30 år i marts. Han opnåede at være fast førstekeeper i en årrække, og spillede derfor blandt andet store pokalkampe for klubben. Senest mod Brøndby IF på Jetsmark Stadion, for øjnene af 3500 tilskuere. Men også pokal-sensationen mod Viborg FF´s daværende Superligamandskab, som man slog ud af turneringen efter straffespark, sidder solidt printet i målmandens hukommelse.

Den næsten 2-meter høje målmand der bor i Aalborg, og til dagligt er bankrådgiver, er nu uden kontrakt og derfor på jagt efter en ny klub.

På vejene af Blokhus FC, skal lyde en stor tak til Brian Ulstrup for indsatsen i klubben, og alt Held & Lykke i fremtiden.