Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Cheftræner glad for hjemmebane punktum

SIF-JFC_Zinck_foelger_kamp.jpg
04-11-2014

Af Thomas Jansen

Lørdag vandt Jammerbugt FC flot 4-1 over Skovbakken IK og satte dermed et positivt punktum for fodboldåret på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Der bliver dog ikke hvilet på laurbærrene i Jammerbugt FC lejren. Dagen derpå, søndag, fangede vi således Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck på vej til Thisted for at overvære kampen mellem lokalrivalerne Thisted FC og Jammerbugt FC’s kommende modstander Marienlyst. Trods det der arbejdes videre, så var naturligvis og plads til stor glæde over sejren mod Skovbakken IK i den blå lejr.

- Det var en kamp vi havde gruet lidt for. Skovbakken har præsteret godt og med et nederlag havde vi mistet dem af syne. Men sådan gik det heldigvis ikke. Vi leverede en præstation til UG. Vi var virkelig klar og fik skabt en masse, fortæller en glad og tilfreds Bo Zinck, som dog ærgrede sig lidt over at kampen ikke blev afgjort tidligere.

- Vi burde have lukket kampen inden pausen. I stedet får de reduceret i 2. halvleg og er efterfølgende gode til at skabe lidt panik. Men vi tager fat og får slået sejren fast. En fortjent sejr, understreger Zinck som glædet sig særligt over det positive punktum på hjemmebane.

- Det var dejligt at slutte året godt af hjemme. Vi har bevist, at vi har en stærk hjemmebane, hvor vi ikke smider mange point. Så det var rart at slutte af her med flot spil og masser af chancer og mål.

Nu er der venter to udekampe som inden vinterpausen kalder. Næste modstander Marienlyst, og det er vel nok sæsonens sværeste udekamp der er i vente.

- Det bliver en svær kamp og de har klaret sig godt efter nedrykningen. Men kommer vi med det niveau vi har vist de seneste kampe og spiller på vores måde, så har vi en chance. Men det er svært at slå et tophold på udebane. Men vi går efter det. Helt sikkert, slutter Zinck inden kick off på Thisted FC mod Marienlyst. Den dyst blev i øvrigt vundet af Jammerbugt FC’s kommende modstander med 2-1.