Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Cheftræneren glad for at komme hurtigt i kamp igen

FrodeProfil.jpg
24-03-2016

Af Thomas Jansen

Efter nederlaget til B93 i premieren, skal der nu gerne point med hjem fra udebaneturen til Næsby i forårets anden runde.

Mens B93 var et nyt bekendtskab, så er Næsby en lidt mere velkendt modstander. Kendskabet fortæller dog, at der venter endnu en svær kamp hos fynboerne, som vandt sin første forårskamp med 2-1 på udebane over Kolding IF.

- Næsby er et mindst lige så godt hold som B93, så vi skal på en svær udebanetur. Men det ændrer ikke på, at vi gerne skal have point, siger cheftræner Frode Langagergaard på vej om bord på bussen mod Fyn. Ved ankomst vil han se bedring på banen.

- Vi vil forsøge at møde dem højere oppe på banen end vi lykkedes med mod B93. Vi skal ligeledes forsøge at spille hurtigt og flytte bolden sikkert rundt. Formår vi det, er vi så godt et hold, at vi har gode muligheder for at få det resultat vi kommer efter. Men vi skal vigtigst af alt arbejde hårdt og fighte for hinanden, forklarer Langagergaard.

Cheftræneren var naturligt skuffet efter premiere nederlaget, som sugede glæden ud af det at man nu endelig var i gang igen efter en lang forberedelsesperiode. Derfor kommer det travle påske program også særdeles belejligt i Jammerbugt lejren.

- Det var en rigtig træls kamp. Især første halvleg var misvisende i forhold til det vi har set i vores træningskampe. Hvorfor? Var det en svær bane? Var det nerver? Vi har spurgt os selv mange spørgsmål, men i sidste ende var vi bare ikke gode nok på dagen, erkender Frode, som dog kan dage nogle positive elementer med fra kampen.

- Vi kan ikke blive ved at hænge med hovedet og vi har valgt at fokusere på anden halvleg, hvor vi løfter niveauet og får scoret. Desværre lukker de jo så kampen på en kontra i den periode, hvor vi forsøger at skubbe frem, forklarer Jammerbugt FC træneren og understreger;

- Vi vil gerne i kamp så hurtigt som muligt, så det passer os fint med et par kampe allerede nu.

Jammerbugt FC ankommer på Fyn lige over middag torsdag d. 24. marts og tager kampen op mod påskens første modstander Næsby kl. 15.00.