Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Ekstra træningskamp mod norsk modstander

FrodeTilTraening.jpg
26-02-2016

Af Thomas Jansen

I bestræbelserne på at komme i bedst mulige form inden sæsonen skydes i gang, har Jammerbugt FC puttet en ekstra træningskamp i programmet.

Kampen, som spilles lørdag d. 27. februar på hjemmebane, er mod det norske mandskab Fram Larvik. En kamp der er kommet i hus efter kontakt fra Norge.

- Vi blev kontaktet af danske Kenneth Stenild, som spiller i klubben, og vi har takket ja til at prøve kræfter med Fram Larvik, fortæller Jammerbugt FC cheftræner Frode Langagergaard, som ser frem til den ekstra og mere ukendte modstand.

- Niveauet er meget lige vores egen 2. Division, men derudover ved vi stort set ingenting om hvad vi kommer op imod. Fram Larvik er et ubeskrevet blad og det bliver egentlig skønt at spille en kamp, hvor vi ikke ved hvad vi går ind til. Det betyder, at vi kan koncentrere os 100 procent om os selv og hvad vi gerne vil fokusere på. Det er rart på dette stadie i forberedelserne, forklarer Langagergaard og uddyber;

- Vi har arbejdet godt defensivt i de første kampe vi har spillet og det har set rigtig fornuftigt ud. Nu skal vi fokusere på at offensiven også bliver bedre og det vil vi arbejde på i denne kamp. Ellers handler det jo om at klø på og i det hele taget få bygget endnu et lag på formen, så vi rykker os en tak mere.

Jammerbugt FC – Fram Larvik spilles på kunstgræsbanen lørdag kl. 10.30.