Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

En blandet runde for ungdommen

Kristian_Vestergaard_Nielsen.jpg
U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen vil tilbage på sporet i næste runde.
08-05-2012

Af Thomas Jansen

Hos både Blokhus FC U17 og U19 var der manglende tilfredshed med spillet i den netop afviklede runde. Tre point blev det dog til for det ene af talentholdene.

Hverken Blokhus FC U17 eller U19 spillede op til deres bedste mod henholdsvis GUG Boldklub og Skovbakken IK. For U17 betød en god 2. halvleg dog, at der alligevel kom tre point på kontoen, mens U19 måtte indkassere et nederlag, og således ikke fik point ud af weekendens anstrengelser.

- Det blev en rodet og usammenhængende kamp, hvor stormvejret betød et hav af afbrydelser. Vi har for mange fejlafleveringer og dårlige førsteberøringer, og set over hele kampen var det fortjent Skovbakken vandt, fortæller U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen, der nu vil bruge træningsugen på at få genfundet gejst og vilje til næste kamp, som er mod Silkeborg den kommende lørdag.

Heller ikke U17 træner René Olsen var tilfreds med sit mandskabs indsats i rundens kamp mod GUG. Dog kunne René og U17 drengene glæde sig over tre point trods en indsats på det jævne.

- Det var ikke den bedst spillede fodboldkamp fra vores side. Vi var i store dele af kampen for langsomme i vores boldomgang og lavede for mange fejlpasninger. Men tre point på en dag, hvor vi vel kun spiller op til vores normale standard i knap 40 minutter, må siges at være okay, evaluerer René Olsen, som på ny kunne glæde sig over endnu et mål fra Mikkel Holm, mens Augostin Akena (foto), som midtbane-general, imponerede og ifølge U17 træneren løb hvad der minder om en marathon under kampen.

Mandag aften spillede ligeledes Blokhus FC U21, som måtte se sig slået med 2-0 på udebane mod Skive. Læs mere herom på blokhusfc.dk en af de kommende dage.

Kampreferater

Du kan læse kampreferater fra U17 og U19 kampene ved at klikke på nedenstående links.

Blokhus FC U17 – GUG Boldklub: 3-1

Blokhus FC U19 – Skovbakken IK: 0-2