Facebook

Endnu en glimrende præstation - Men 3-2 nederlag til Skive

BFC - Skive IK Olcay scoring.jpg
06-03-2010

(Foto: Tilfredshed efter Olcay Senoglu´s reducering mod Skive IK)

 

Blokhus FC   -   Skive IK   2-3  (0-1)

0-1 Skive IK

1-1 Kasper Stiller

1-2 Skive IK

1-3 Skive IK

2-3 Olcay Senoglu

 

Blokhus FC´s startopstilling:

Målmand: Brian Ulstrup

Forsvar: Lars Mynderup, Bobo Niambele, Kasper Stiller, Christian Overby

Midtbane: Alex Ndugga, Rasmus Christiansen, Peter Tranberg, Jeppe Østenkær

Angreb: Muhammed Akinci, Olcay Senoglu

 

Torben Pedersen

Momentvis viste Blokhus FC igen særdeles gode takter, trods resultatet mod Skive IK fra 1. divsion. Blokhus FC skulle mindst have haft uafgjort i kampen som blev kontroleret de første 35 minutter, inden Skive på en tilfældig løs bold fik bragt sig foran 1-0. Med til den historie hører så også at bolden undervejs mod Ulstrups mål bliver snittet af en spiller i feltet, og får et ubehageligt opspring for keeperen, der dog sikkert også på en god dag havde nuppet det lidt forkølede lang skud.

Men det var Henning Pedersens tropper der var totalt i teten, og kort før gæsternes føringsmål havde Olcay Senoglu fra få meter banket bolden i sidenettet, efter at være blev spillet helt blank af den nye mand Alex Ndugga, der med sit indlæg fandt angriberen på bagerste stang.

Netop den nye kantspiller fra Uganda, Alex Ndugga lavede gode ting i kampen, og via hans ekstreme hurtighed og driblinger er meget svær at læse i hans spil. Afrikaneren der har trænet med i truppen og såvel scorede mod Aalborg KFUM, blev om eftermiddagen præsenteret som nye spiller i Blokhus FC.

Ved pausen burde hjemmeholdet have scoret 2 mål, og på den konto ligeledes været i front. Men det var istedet Skive der havde scoret og meget ufortjent førte ved tetid.

(Foto: Jubel efter Stiller-klasse-kasse)

2. halvleg blev en del mere jævnbyrlig, og Skive fik i glimt også vist at deres niveau er til mere, takket være flere stærke profiler. Men det som var gået efter planen i 1. halvleg slog fejl for hjemmeholdet, der havde svært ved at holde kæderne, og ikke mindst få dem på plads. Det kostede dyrt mod Skive.

Men inden Skive kom alt for godt igang stod der igen Blokhus FC på meget af det offensive spil, og de hurtige folk foran udnyttede situationen.

Efter nogle dødbolde og panik, samt flere clearinger fra feltet, havnede boldende i højresiden af Skive feltet, og der var påny lagt op til et indlæg. Men det var Kasper Stiller der fik bolden, og da han er venstrebenet valgte han at tage chancen, trække ind i banen og skyde mod det lange hjørne. Den plan skulle vise sig som en rigtig god idé, for kuglen strøg helt op i krogen til udligning 1-1, og hvilket mål af den tidligere Hjørringspiller.

Flere holdkammarater fik dog joket en del under fejringen af målet, for de mente ikke det var bevist at Stiller sparkede direkte i det lange hjørne. Uanset hvad, stod den nu 1-1, og fuldt fortjent var det ihvertfald.

Den efterfølgende periode havde man dog gerne været foruden, for den bød på useriøse boldtab, fejlkommunikation, og opdækning på serie-niveau, og det er der bare ikke råd til mod et hold fra 1. division, så enkelt er det.

Så fra omsider at have udlignet, stod den pludselig 3-1 til gæsterne, og der lød gentagene gange blandt publikum: "Hold dog helt op hvor er det dog ufortjent det her". Ufortjent var det da sikkert også, men på den anden kunne Blokhus FC blot have scoret på sine chancer, for havde de såment stadig været i front i kampen.

Især de sidste 15 minutter af kampen stod der Blokhus FC på tingene igen, og luften var gået lidt af Skive-ballonen, selvom de ikke sparede på kræfterne i duellerne, hvilket også endte med et tåbeligt rødt kort, udmøntet af ren frustration, over et indkast. Det gav nu udslag i flere gode muligheder til Blokhus FC, og især Olcay Senoglu var tæt på flere gange, hvor bolden susede om ørerne på gæsternes keeper.

Og den nyankomne angriber fik også scoret efter en del afbrændere, da han med hjælp fra en Skive-fod fik drejet bolden i det lange hjørne og reduceret til 3-2, og man fristes til at sige at Muhammed Akinci selvfølgelig var assistent bag afleveringen. Olcay Senoglu har siden sin ankomst vist rigtig gode evner både i træning og kamp, og den sidste skarphed skal nok komme for angriberen. Han vil uden tvivl lave mål for Blokhus FC i foråret.

Men det sidste pres for udligning var der ikke kapacitet nok til hos "Den Blå Bølge", og trætte spillere kunne ikke finde de sidste resurcer. På dette tidspunkt var både Peter Tranberg og Alex Ndugga taget af banen, og det gjorde de offensive muligheder noget mindre.

Så kampen endte med 3-2 sejr til Skive IK, men det kunne lige så nemt have været hjemmeholdet der have hevet "de 3 point", som jo ellers ikke var på spil. Men indsatsen kan man ikke klage over, for den var rigtig god i store perioder. Og med lidt held havde man scoret 3 mål yderligere.

Der oveni kan så og lægge de fraværende spillere til dagens kamp. 2 gange normal centerforsvarer, Malthe Guldager og Andreas Damgaard, samt tidligere topscorer Nickolaj Thomsen i angrebet + Simon Rosenqvist og Daniel Seehausen. Når alle disse folk er klar igen, ser tingene og ikke mindst truppen meget fornuftige ud.

Næste weekend står der igen 1. divisions modstander på modsatte banehalvdel, når Viborg FF er på programmet. Flere informationer om den kamp senere her på hjemmesiden.