Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Endnu en sejr i land

Kasper_Knudsen_i_aktion_foraar_2013.jpg
Den lynhurtige offensivspiller Kasper Knudsen, her i kampen mod Kjellerup, slog sejren fast kort før tid.
02-05-2013

Af Thomas Jansen

Onsdag aften sikrede to sene scoringer endnu en sejr til vores unge divisionsmandskab. Denne gang hjemme over Ringkøbing IF.

Det var ellers gæsterne fra Ringkøbing som kom bedst fra start, og allerede efter blot fire minutter affyrede de det første varselskud med et fladt hug, der prellede af på foden af den ene stolpe. Otte minutter senere kom endnu en advarsel fra gæsterne, da der var optræk til straffespark. Endnu engang slap de blå med skrækken, men trods varslerne virkede hjemmeholdet ikke helt klar.

Det lykkes dog alligevel at skabe et par gode scoringsmuligheder i løbet af de første 45 minutter, men kort før pausen var det alligevel Ringkøbing der på ny blev farlige, da der igen var bud efter den ene stolpe. Denne gang strøg bolden dog lige forbi.

Dermed forblev det 0-0 efter en 1. halvleg, der ikke levede op til den underholdningsværdi seneste hjemmekamp mod Brabrand leverede.

Pausete’en, eller måske nærmere det verbale tilbehør, som blev serveret dertil af cheftræneren, så dog ud til at hjælpe. Således var det et meget mere aggressivt og angribende hjemmehold, der løb på banen i en forbedret 2. halvleg. Malthe Nygaard var tæt på at omsætte overtaget til en hurtig scoring efter pausen, da midtbanekæmperen fra kanten af feltet sendte en nedfaldsbold lige over gæsternes mål. Målet udeblev dog, og man måtte væbne sig med tålmodig frem til kampens sidste kvarters tid, hvor det endelig lykkes at finde vej til netmaskerne.

Først headede midterforsvaren Casper Nordström bolden i kassen fra tæt hold til en 1-0 føring, og i kampens sidste minutter slog indskiftede Kasper Knudsen sejren fast med sin scoring til 2-0.

Dermed rullede yderligere tre point ind på kontoen mens solen gik ned over Jetsmark Stadion. Lørdag d. 4. maj kl. 15.00 skinner den forhåbentlig igen over grønsværen når sjællandske Boldklubben Søllerød-Vedbæk tjekker ind i Jammerbugten. Jo, foråret er kommet for at blive, så vi håber mange vil tilbringe endnu et par timer på Jetsmark Stadion lørdag eftermiddag, hvor der på ny venter en hyggelig stemning, sprøde grillmedistere, kolde øl og vand, og forhåbentlig tre nye point.

Blokhus FC – Ringkøbing IF: 2-0 (0-0)

73’ 1-0 Casper Nordström
89’ 2-0 Kasper Knudsen

Holdet til dagens kamp:

Simon Enevoldsen – Marc Pedersen, Emil Haucke, Casper Nordström, Søren Reese – Sergen Inekci, Malthe Nygaard, Mads Severinsen, Mike Nørgaard – Nickolaj Thomsen, Steven Miller.

Bænk: Jens-Erik Juul Larsen, Nick Svendsen, Glenn Schreiber, Daniel Moth, Kasper Knudsen, Mikkel Holm

Tilskuertal: 318