Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Et nyt bekendtskab venter lørdag

Bo_Zinck_foraar_2013.jpg
18-10-2013

Af Thomas Jansen

Lørdag d. 19. oktober får Jammerbugt FC besøg fra Sjælland når HIK kl. 15.00 træder ind på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Det er et nyt bekendtskab, idet HIK, der hører hjemme i Hellerup, normalt spiller i Syd-kredsen. Denne sæson er de dog på visit hos os i vest, og nu venter et spændende første møde lørdag.

- Selvom vi ikke skal møde HIK til næste sæson, så er det altid spændende at skulle møde nye hold, og det glæder jeg mig til, fortæller Jammerbugt FC’s cheftræner Bo Zinck, som dog har kendskab til sin kommende modstander.

- Vi tager imod et hold, som fodboldmæssigt er rigtig godt. Et dygtigt mandskab med gode spillere, som vi skal være på stikkerne for at kunne klare. For den der godt kan lide god fodbold, bliver HIK derfor ikke bare et nyt, men formentlig også et positivt bekendtskab. Ligesom os selv prioriterer HIK at have bolden og spille fodbold, hele tiden. Derfor kan vi forhåbentlig også forvente en god fodboldkamp. Ingredienserne er i hvert fald til det, forudser Bo Zinck, som dog ganske fornuftigt ikke garanterer at det er sådan det ender.

- Der er desværre aldrig nogen garanti hvad dette angår. Det kan også ende med at det bliver en mere taktisk affære, men der skal heller ikke være nogen tvivl om, at vi vil være tilfredse med en sejr uanset hvordan den kommer i hus, understreger cheftræneren.

Alle point er da også vigtige i en tæt 2. division vest. At der er tæt kamp om pladserne fortæller de to duellanters placering inden lørdagens møde. Placeret som nummer 4 og 5 har begge hold nemlig 18 point. I øvrigt det samme som Thisted FC på tredjepladsen.

- Det er endnu en vigtig kamp igen, og hvis vi skal være med i toppen, skal vi have en sejr. Vi har en udmærket hjemmebanestatistik og har ikke tabt siden august, så selvom vi møder en god modstander, som vi har stor respekt for, så har vi en tro på egne evner, lyder det fra Bo Zinck, som sender elleve vilde dyr på banen lørdag.

- Efter den sene skuffelse i Odder, sender vi elleve mand på banen, som er klar til at ofre sig selv hundrede procent. Vi tager gerne en hård fight, men håber vores eget spil vil bære os igennem til sejr.

Jammerbugt FC og HIK tager kampen op om de tre point lørdag d. 19. oktober kl. 15.00 på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Vi ses på stadion!