Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Fantastisk start på forårets oprykningsspil

Frem-JFC.jpg
18-03-2018

Af Thomas Jansen

Lørdag eftermiddag lød startfløjtet endelig. Måneders forberedelse var slut og kampen om point i gang. Desværre var vejret ikke lige så klar til start som de to dystende mandskaber.

Derfor var der til premierekampen sceneskifte fra Valby Idrætspark til en nærliggende kunstgræsbane. Det afholdte nu ikke de trofaste Frem fans fra fint fremmøde, og selvom en hård og iskold blæst gjorde sit til at udfordre både spillere og publikum, så var der ganske god stemning i Valby.

På banen blev der fightet for hver en centimeter. De første 45 minutter bød ikke på mange chancer, men til gengæld blev der givet alt fra begge parter i de mange dueller på kunstgræsbanen.

Med godt fem minutter tilbage af første halvleg, opstod en af de få chancer. Et indkast i venstre side, midt på Frems banehalvdel, blev taget hurtigt Mads Larsen, som finder Zander Hyltoft, der er løbet dybt, bag Frem forsvaret. Fra baglinjen sender midtbanemanden bolden fladt indover og ved bagerste stolpe dukker Viktor Ahlmann op og banker bolden op i nærmeste hjørne til en skøn 1-0 føring kort før pausen.

Målet lod til at give Jammerbugt FC spillerne et par procent mere og efter pausen havde de blåblusede kontrol over store perioder. Perioder hvor et afgørende andet mål måske kunne være sendt i nettet. Men det var en tæt og intenst dyst, og da det fortsat stod 0-1 med ti minutter igen, smed værter mest muligt frem med sine sidste kræfter. Det skabte lidt uro i de bagerste kæder, men Jammerbugt FC red stormen af og hev tre meget vigtige point hjem i premieren.

- Det var en fantastisk start på en meget svær udebane. Desværre på kunstgræs, men det var en mulighed, vi var bevidste om på denne tid af året. Vi havde set frem til at spille på Valby Idrætspark, men stor ros til Frems fans. De sørgede for en fin kulisse, lød det efter kampen fra Jammerbugt FC cheftræner, Bo Zinck, men varmen så småt kom tilbage i kroppen.

Den bidende kulde blev dog holdt lidt på afstanden af trænerbænken med 1-0 målet og i sidste ende de tre point, som varmede helt ind i knoglerne.

- Det var en duelpræget første halvleg, med et lyspunkt - det var godt sparket ind af Ahlmann. Og så synes jeg vi sidder hårdt på de første 35 minutter af anden halvleg, og skal lukke kampen i den periode. Så det bliver lidt hektisk til sidst. Men vi får det reddet af og vinder en fuldt fortjent 1-0 sejr, evaluerede en tilfreds cheftræner, som glædet sig over denne belønning efter masser af hårdt og fokuseret arbejde.

- Efter så mange måneders slid i en hård opstart, hvor det ikke har været med bold det hele, så er det fantastisk. Det er fantastisk og vi er glade. Vi vil bruge det her positivt fremad i de næste svære kampe, hjemme mod Middelfart og Marienlyst, som er to af de mandskaber, der kigger opad.

Og så var det ellers bare ud i en varm bus til en omgang aftensmad og recovery maskiner, der blev sendt på skift ned igennem bussens midtergang. Turen hjem kunne nydes velfortjent.

Udover tre point bød forårets første kamp også på et comeback og to debutanter. Førstnævnte i form af Sead Gavranovic, der er tilbage i blåt og sidstnævnte ved keeper Emil Kobberup og angriber Morten U. Thomsen, der begge var i startelleveren.

Jammerbugt FC har nu 10 point på en femteplads, inden mødet med Middelfart på hjemmebane i anden runde.

Boldklubben Frem – Jammerbugt FC: 0-1 (0-1)

39’ 0-1 Viktor Ahlmann, Jammerbugt FC

Jammerbugt FC: Emil Kobberup – Michael Stokbro (Simon Jensen), Lasse Steffensen, Søren V. Pedersen, Mads Larsen – Sead Gavranovic, Christian Rye, Zander Hyltoft, Michael Byskov (Anders R. Jensen) – Viktor Ahlmann (Kasper Skov), Morten U. Thomsen.

Se meget mere fra kampen på vores Facebook side.