Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Blokhus FC led nederlag på Fyn

Ikast - BFC indgang.jpg
05-04-2009

 

FC Fyn  -  Blokhus FC   4-1  (1-0)

1-0 Steffen Algreen  28. min

1-1 Peter Tranberg  54. min

2-1 Lwasi Sahula  57. min

3-1 Mads Overgaard  65. min

4-1 Lasse Vibe  89. min

 

Af Torben Pedersen

Topkamp for øjnene af godt 1400 tilskuere på Odense Atletik stadion, og vigtige point var på spil da FC Fyn og Blokhus FC sent søndag aften krydsede klinger i 2. division Vest.

Som første indtryk af resultatet tænker de fleste sikkert... av for den... Men... Resultatet fortæller langt fra alt om kampen på fyn.

Blokhus FC styrede som i de foregående kampe meget af spillet, og efter fynboerne kom på 2-1 satsede Cheftræner Henning Pedersen, hvilket resulterede i to lette hjemmescoringer.

Faktisk stod man med fornemmelsen af at alle 3 point kunne komme med hjem til Blokhus, efter udligningen til 1-1. Udligningen var fuldt fortjent og Blokhus FC var absolut med i kampen. Især i 1. halvleg havde gæsterne chancen for at score, da både Peter Tranberg og Nickolaj Thomsen kom frem til gode muligheder. Samme Tranberg tog altså revanche senere og udlignede.

Men få minutter senere udnytter FC Fyn med koldblodighed deres chance for føring, da den lynhurtige Lwasi Sahula bliver stukket i dybden og spurter mod Brian Ulstrup i målet, som han passerer til fynsk 2-1 føring.

Kynisme er måske den pt største mangelvarer i Blokhus FC, for ingen tvivl om at chancerne bliver skabt, men udnyttelses- procenten skal altså forhøjes, hvis placeringen i toppen skal bevares.

Igen tilbage til resultatet 4-1. Efter FC Fyn kommer på 2-1 satser Blokhus FC hvilket koster bagude to gange, og i den grad kommer til at lyde misvisende for folk der ikke så kampen. Kampen var en ægte topkamp med tempo og tacklinger, og de gule kort der dermed følger engang i mellem, og Blokhus FC spillede med i samtlige minutter og var på ingen måder udspillet af FC Fyn. Bare for at sætte den tvivl på plads.

Men kampen blev afviklet i skøn atmosfære, og de to fangrupper ydede deres til stemningen på stadion. De viste efterfølgende også rigtig fair-play ved at bytte klubhalstørklæder imellem, og skønt at se, at der i dette land også er folk der kan gå til fodbold og hygge sig, uden at det fører til vold og uroligheder. Tak for det til begge fangrupper.

Set over hele kampen er der mange positive ting at tage med hjem fra Fyn, bortset fra resultatet selvfølgelig. Spillet ser bedre og bedre ud, og man møder i dag en modstander der havde vundet deres seneste 6 kampe i træk.

Men tilbage til kynismen der mangler. Den skal findes frem, og på torsdag kan AaB passende bliver det mandskab det skal gå ud over, når Blokhus FC skal hive 3 point frem på Jetsmark Stadion.