Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Fem forlænger med Jammerbugt FC

7278ac7b6feded686c28adda42d21aaa.jpg
20-01-2016

Af Thomas Jansen

Torsdag d. 21. januar gentoptager Jammerbugt FC træningen forud forårssæsonen, og selvom huen formentlig trækkes godt ned over ørerne, så er det velkendte ansigter, der løber ud på kunstgræsbanen på klubbens træningsanlæg.

Jammerbugt FC har nemlig benyttet vinterpausen til at sikre, at der ikke sker store udskiftninger i divisionstruppen.

Med et trænerskifte forud for efterårssæsonen har holdet været igennem en mindre omstillingsperiode, og derfor har fokus i vinterpausen været at sikre arbejdsro ved at fastholde den nuværende trup intakt samt, så vidt muligt, at supplere den med enkelte forstærkninger. Den første del af denne plan er nu fuldført, idet hele fem af holdets centrale spillere, forud for først træningspas, har forlænget sine kontrakter med klubben.

Det drejer sig om Victor Rafael, Emil Haucke, Nickolaj Jonstrup, Christoffer Hansen og Martin Pedersen, som alle er klar til, sammen med den øvrige trup, at trække i den blå trøje når en spændende forårssæson fløjtes i gang.

- Det har været vigtigt for os at holde fast på truppen, og derfor er det meget positivt, at det nu er lykkes med disse fem forlængelser. Det giver arbejdsro og gør, at vi kan kigge fremad og fortsætte det arbejde, som vi er i gang med. Vi har brug for denne kontinuitet, så vi kan udvikle os sammen, forklarer Jammerbugt FC cheftræner Frode Langagergaard og uddyber;

- Da jeg tog over som cheftræner i efteråret, var der ikke tale om en helt ny start. Jeg kendte holdet og de kendte mig, men alligevel vil der i en sådan situation altid ske et eller andet skifte i hvordan tingene gøres. Det er blandt andet denne proces vi har arbejdet med i efteråret og det kan vi nu med ro i sindet bygge videre på og således forhåbentlig forbedre os i foråret.

Dette arbejde påbegyndes som nævnt torsdag aften, mens der ligeledes arbejdes på forbedringer i form af tilførsel af friske kræfter, og det forventes at et par nye ansigter vil blande sig med de mere velkendte i de kommende dage.