Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Fin start på forberedelserne

18743ed05ae638de96f820c784264a40.jpg
Byskov bombede i første træningskamp.
25-07-2017

Af Thomas Jansen

Mandag aften spillede Jammerbugt FC første af tre træningskampe forud for sæsonens start. Her mødte divisionsholdet AaB's Danmarksserie mandskab.

De blåblusede manglede flere faste folk, men sejrede alligevel sikkert 4-1 efter en kamp, hvor især den første time var god.

Målene blev scoret af Michael Byskov, der satte to bolde i kassen inden pausen, mens også prøvespilleren Denius samt Søren V. Pedersen sørgede for mål. I kampens afslutning pyntede AaB DS på scoren med en reducering til 4-1.

- Det var en udmærket kamp. De første 60 minutter var fine, hvorefter vi falder lidt i niveau. Der var mange fine indslag, men der er også fortsat meget at arbejde med. Det handler selvfølgelig om formen og om at prøve nogle ting af, men det handler altså også om at vinde, og det gjorde vi, så det var en fin start, fortalte Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck efter kampen.

Nu gælder det om at løsne lidt op i musklerne, inden endnu en dyst venter allerede onsdag aften ude mod Aarhus Fremad.