Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Første test-sejr i hus, da man vandt 1-0 mod AC Horsens

Blokhus FC - AC Horsens.jpg
13-02-2010

 

Af Torben Pedersen

Blokhus FC   -   AC Horsens   1-0  (1-0)

1-0 Nickolaj Thomsen  5. min

 

Blokhus FC´s startopstilling: 

Målmand: Brian Ulstrup

Forsvar: Lars Mynderup, Andreas Damgaard, Malthe Guldager, Kasper Stiller

Midtbane: Micky Malling Jensen, Rasmus Christiansen, Peter Tranberg, Tue Brix Andersen

Angreb: Muhammed Akinci, Nickolaj Thomsen

 

På bænken: Simon Rosenqvist, Jeppe Østenkær, Søren Reese.

 

Spillet var ikke så prængende som mod Thisted FC forleden, men denne gang fik modstanderen ikke straffespark, og Blokhus FC vandt 1-0 på mål af Nickolaj Thomsen.

Tingene gik ikke op i en højere enhed i dag mod AC Horsens, men forsvaret stod for det østjyske pres. Allerede i kampens 5. minut kunne Nickolaj Thomsen bringe Blokhus FC foran 1-0, da han fra kanten af feltet loppede bolden over en fremstormende Søren Jochumsen i Horsens målet.

I fraværet af en småskadet Christian Overby var det tilbagevendte Kasper Stiller der spillede venstre back, mens en anden venstre back, nemlig Tue Brix Andersen, var rykket op på venstre midtbane.

Navne som Simon Rosenqvist og Jeppe Østenkær var på sidelinien fra start, og det gav startplads til Rasmus Christiansen, også blot kaldet C, på den centrale midtbane, ved siden af anfører Peter Tranberg. Muhammed Akinci var rykket frem som hængende angriber bag Nickolaj Thomsen.

Blandt de bedste i kampen var keeper Ulstrup, Malthe Guldager samt Lars Mynderup på højre back. 3 mand fra bagkæden var dermed stærkt medvirkende til at AC Horsens ikke kom på tavlen. Men skarpe foran kassen var østjyderne nu heller ikke. Men en enkelt gang især i 2. halvleg reddede Brian Ulstrup på glimrende vis, og holdt dermed gæsterne på afstand.

Kampens største problem var uden tvivl den manglende bevægelse i spillet, og da kæderne samtidig stod tæt presset sammen på egen banehalvdel, så gjorde det ikke tingene nemmere. Holdet stod simpelthen for langt tilbage, og det skabte for mange gode muligheder til Horsens, der dog aldrig fik spillet sig frem til rene målchancer.

Kampen gav også i slutningen debut til unge Søren Reese på venstre back. Hans normale favorit position er på den centrale midtbane, men den 16-årige anfører fra U-17 holdet gjorde et godt indhop på venstre back, som også passede ham godt, da han af natur er venstrebensspiller.

Kampen bød generelt ikke på de store chancer, og holdene fandt aldrig rigtig melodien. Men trods det ikke prægende spil lykkedes det Blokhus FC at vinde med 1-0, og dermed hente sin første sejr i opstarten. Samtidig blev der lukket godt af bagude, og holdet har endnu ikke indkasseret mål i åbent spil under træningskampene. De to mål som Brabrand og Thisted delte mellem sig, er begge scoret på straffespark, og dermed tegner defensiven sig fornuftigt forude for forårets kampe.

Nu har spillerne dermed 10 dages spillepause inden næste kamp, hvor mulighederne i mellemtiden er til stede for at rette eventuelle ting til. Modstanderen om netop 10 dage er Lindholms danmarkseriehold. og den kamp spilles tirsdag den 23. februar kl.18.00 på kunstbanen i Jetsmark, og forventes at give mere spilletid til de spillere som ikke har fået så mange minutter i benene hidtil eller har været skadet, og sikkert også til holdets seneste signing Bobo Niambele, som blev offentliggjort  lørdag eftermiddag. Men nu kan den defensive afrikaner så passende først blive spillet ind på holdet, inden de sidste kampe og forberedelser finder sted.

Optakt til kampen mod Lindholm kan findes på hjemmesiden iløbet af mandagen den 22. februar. Men sikkert er det at der også er yderligere nyt på hjemmesiden inden da. Så hold dig opdateret på www.blokhusfc.dk