Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Foråret skal sluttes godt af

017_kopi.JPG
11-06-2016

Af Thomas Jansen

Det er uden bekymringer, at Jammerbugt FC lørdag skal et smut til Svendborg. Men det er ikke uden en mission.

Overlevelsen i divisionen, som er den, der har været på spil dette forår, blev sikret i seneste spillerunde. Det har løftet en tungt pres fra de blå Jammerbugt FC skuldre og spillerne kan nu gå ind til næste opgave uden samme bekymringer. Det kan resultere i større frihed i spillet, men det kan også risikere at føre til en svækket koncentration. Ifølge cheftræner, Martin Pedersen, kommer det sidste ikke på tale, hvis han får lov at bestemme, og det skulle han jo gerne.

- Vi tager til Svendborg for at vinde! Selvom vi har sikret, at vi også efter sommer er et 2. divisionshold, og vi derfor i princippet ikke har meget at spille for i rækken. Men derfor er det netop nu, jeg vil se klassen og vindermentaliteten i truppen. Jeg går aldrig ind til en kamp med hensigten ikke at vinde den, understreger Martin P kraftigt inden mødet på Fyn.

Nu handler det om at slutte sæsonen godt af og nyde de sidste par kampe inden sommerferien kalder. Selvom stres faktoren over dem alle nu er væk, så er der ikke blevet skruet ned for bluset. Træningen op til Svendborg kampen har været med vanlig høj intensitet og engagement, og det er et Jammerbugt mandskab for fuldt styrke, der hopper på bussen mod Fyn lørdag.

- Vi stiller med et stærkt hold og en stærk bænk i Svendborg, og jeg må igen igen rose drengenes indstilling og kvalitet til træning. Så der er ingen undskyldninger. Vi skal til Svendborg og hente de tre point! De kan omvendt redde sig med en sejr mod os, men de behøver nu ikke at redde sig lige denne weekenden. Svendborg er dog helt sikkert meget opsatte og toptændt, forsikrer cheftræneren.

FC Svendborg – Jammerbugt FC spiller lørdag d. 11. juni kl. 15.00.