Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Forårsforberedelser skydes i gang

1a2aff09b05e228f1ce4194b96700eb0.jpg
17-01-2015

 


Af Thomas Jansen

Tirsdag d. 20. januar går det løs igen. Endnu en sæson skal forberedes, formen skal grundlægges og nye folk skal integreres.

Det gentages år efter år. En lang vinterpause afløses af et langt forberedelsesforløb inden det går løs når vi nærmer os april måned. Trods gentagelsen og de velkendte rutiner, så det er alligevel altid nyt og spændende. Nye mål sættes, nye kampe kæmpes og nye folk kommer til.

Det er også tilfældet i år, og første skridt på vejen tages nu på tirsdag d. 20 januar, hvor Jammerbugt FC mandskabet igen møder ind på træningsanlægget. Klar til vejning og klar til at løbe de overskydende par kilo af sidebenene.

Første træningspas sættes i gang kl. 18.00 og herefter følger et par måneder med hård træning og en række træningskampe, som alt sammen skal bygge formen op, så den er hvor den skal være når det lørdag d. 28. marts går løs i 2. Division hjemme på Sparekassen Vendsyssel Arena mod ingen mindre end Thisted FC.

Der er indtil videre planlagt syv træningskampe, hvoraf første af slagsen spilles lørdag d. 7. februar mod Lindholm IF i forbindelse med en træningslejr på Ingstrup Efterskole.

Du kan se det foreløbige træningsprogram her.