Facebook

Forberedelserne er i fuld gang

7fbb8da9525142b932aa2b447e34c070.jpg
19-07-2016

Af Thomas Jansen

Kampprogrammet ligger klart, træningskampene er fastlagt og træningen er i gang. I en ny sæson venter lige om hjørnet.

I tirsdags blev forberedelserne skudt i gang for Jammerbugt FC. Formen skal bygges op, inden det går løs mod nyoprykkede Vejgaard i sæsonpremieren.

Forberedelserne er i sommerpausen mere travle end det er tilfældet i den lange vinterpause, og efter en lille uges træning er det således allerede blevet tid til den første træningskamp.

Der lægges ud mod 1. divisionsmandskabet Vendsyssel FF tirsdag d. 19. juli kl. 18.00. En kamp der spilles i Vrå ved Vendsyssel Idrætscenter.

Allerede igen torsdag d. 21. juli er der igen en testkamp på programmet. Denne gang mod et amerikansk hold. Kampen spilles i Fjerritslev kl. 17.30.

Endelig venter to opgør mod AaB i form af DS mandskabet og Superliga reserverne. Det er torsdag d. 28. juli og Tirsdag d. 2. august. Begge kampe afvikles kl. 18.00 på AaB’s anlæg.

Der kan forekomme ændringer i dette program, så hold dig opdateret her på hjemmesiden eller på vores Facebook side.